Det er svært at være efternøler, når familien tæller succesrige medlemmer som Rioja, Ribera del Duero og Priorat, men Navarra har i det seneste tiår formået at konsolidere sin plads på spansk vins førstehold med en usædvanlig åbenhed, kreativitet og innovativ spillestil.
Historien om Navarra som vinland er nu ikke just frisk fra pressen. Romerne dyrkede vin i regionen, længe før den tidlige middelalders muslimske dominans blev brudt af kristendommen i det 14. århundrede, og langt op i 1800-tallet profiterede en omfattende vinproduktion af tæt på ideelle dyrkningsforhold og veletablerede afsætningskanaler. Da vinlusen phylloxera i løbet af 1870’erne og 80’erne nulstillede vinproduktionen i store dele af Frankrig, oplevede naboregionerne i syd en eksplosiv stigning i efterspørgslen, og både Navarra og Rioja måtte udvide produktionen betragteligt. I 1892 satte phylloxera tænderne i den første Navarra-rodstok, og på få år visnede det forrygende eksporteventyr bort mellem hænderne på bønder og vinindustri.
Stik imod velnærede fordomme om sydeuropæisk effektivitet, viser det sig, at Navarra er befolket med kreative entreprenører, for hvem siesta er en by i Andalusien.
Genopbygningen
I en systematisk genoprettelse af beplantningerne blev der hovedsageligt satset på garnacha, særligt for druens evne til at opnå et højt sukkerindhold og dermed et velvoksent indhold af alkohol i den færdige vin. Størstedelen blev vinificeret til den rosévin, som indtil 1980’erne var Navarras primære og lidet glamourøse bidrag til vinverdenen. Afsættelig til lokalmarkedet, men vanskelig at basere seriøs eksportvirksomhed på.
De foretagsomme catalanere ville det imidlertid anderledes. 1970’erne lagde epoke til mangen en åbenbaring i international vinopfattelse. Grænser blev flyttet, og rundt om i verden mønstrede visionære producenter modet til at kaste sig over projekter af hidtil uset form og farve. I Navarra grundlagde man EVENA, et forsøgscenter for vinavl og ønologi under Navarras stadig delvist selvstyrende regering. I første halvdel af 1980’erne udførtes en mængde eksperimenter for at etablere en vej ud af det omsætningsmæssige dødvande. Resultatet blev i 1986 DO-godkendelsen af druerne tempranillo, cabernet sauvignon, merlot, graciano, garnacha, viura, chardonnay og moscatel. Der blev investeret i små franske fade og moderne produktionsudstyr fra lufttrykspresser til temperaturkontrollerede gæringsanlæg. Et veltilrettet markedsføringsapparatur blev kørt i stilling, alt imens kælderarbejdet bar frugt af stadigt højere kvalitet. Navarra var tilbage i vinens 1.-division!
Kreative entreprenører
Adskillige centraler danner platform for Navarras comeback på den internationale vinscene. Stik imod velnærede fordomme om sydeuropæisk effektivitet, viser det sig, at Navarra er befolket med kreative entreprenører, for hvem siesta er en by i Andalusien. Indlevende købmandskab og en vare, hvis pris man sjældent kan få sig til at anfægte, har genskabt fordums eksportrelationer mod Nordeuropa, hvor Tyskland, Holland og England står for størstedelen af indtagelsen. I Danmark drak vi ca. 800.000 flasker Navarra-vin i 2011; et tal, som har været under kraftig indflydelse af det tunge artilleri af kampagner, som har været udført for blandt andet chilensk og senest italiensk vin. For de fleste vinelskere vil den famøse pris/kvalitetsratio dog være ubestrideligt i Navarras favør. Viljen til stædigt at videreudvikle vinens stilmæssige karakteristika og evnen til at genopfinde sig selv med passende frekvens har været afgørende for regionens succes.
Balancens kunst
For mange flasker med tvivlsom næse af julekrydret, vådt træ og muggen kælder over en vin med småtræt tannin og vigende syre. Sådan har et kærligt karikeret billede af spansk vin kunnet tegnes af os, der er for unge til at have deltaget i fordums storladne Costa del Sol-eventyr. Vi har ingen glade minder til at formilde indtrykket af de klassiske riojaer, som indtil for få år siden udgjorde udbudet på de danske vinhylder. I løbet af det seneste tiår har indflydelsen og konkurrencen fra den nye vinverden imidlertid manifesteret sig i jagten på frisk frugt, levende tannin og et velintegrerede fad, som kan underbygge vinens struktur uden hårdhændet dominans. Og netop denne balances kunst rummer forklaringen på Navarra-vinens åbenlyse fortrinlighed. Med den formelle autorisation af cabernet sauvignon og merlot har Navarra fået et effektivt våben til bekæmpelse af slap og overmoden tannin, samt en uundværlig kilde til syre, variation og nye eksperimenter. Til trods for rigt vidnesbyrd om den rene tempranillos potentiale, er det åbenlyst, at de traditionelt franske druer gør sig fantastisk godt i de meste af Spanien; alene eller som supplement til etablissementet. Det er som om tempranilloen ryster noget af sin brovtende og rustikke kejtethed af sig ved mødet med adelen fra nord, men samtidig formår den at fastholde sin sødmefulde hindbærnæse og kraftfulde facon. Der bliver gjort meget for at imødekomme det internationale markeds krav om tyngde, fasthed og fadsødme i næsen, men i Navarra sker det for en gangs skyld ikke på bekostning af regional typicitet og kvalitetsmæssig integritet. Terroir-tro nytænkning ser ud til at være vejen frem.
Produktionen
Garnacha bevokser ca. en tredjedel af Navarras vinareal, og druen benyttes fortsat mest til rosado (rosé) som af mange lokale betragtes som hjertet i områdets vinorganisme, om end det nok i højere grad er de røde vine, der pumper likvider til det regionale samfund. En anden tredjedel af beplantningen udgøres af tempranillo, der har udbredt sin eksistens på bekostning af garnacha, som for bare ti år siden stod for næsten 80 % af markarealet. Cabernet og merlot tegner sig for en lille fjerdel, og det ser ud til, at det tal er stigende. Omtrent 5 % af vinproduktionen i Navarra bliver til hvidvin baseret på viura (alias macabeo/macabeu) og chardonnay. Vinene på viura er ofte lette og friske, nogen vil måske sige mindre interessante; hvorimod chardonnayen, som traditionelt er mester i at samarbejde med egetræ, får lov til at slå sine folder på et noget højere kvalitetsniveau. En fjerdedel af produktionen er fortsat rosado, og med den imponerende tillid, som Navarra-producenterne har til den vintype, kan man kun håbe, at det må smitte af på resten af verden engang. En stille opfordring skal da lyde herfra om at investere spareskillingerne i en anstændig flaske ved lejlighed. Det kan i de bedste tilfælde være en glædelig oplevelse af en kraftfuld, fyldig og dog læskende, let og ubesværet vin, som kan nydes til noget så let tilgængeligt som godt selskab. De søde moscatel-vine forbliver som regel en parentes i den samlede beskrivelse af udbudet fra Navarra, men de fortjener egentlig en bedre skæbne. Med en velproportioneret fadlagring opnås intense og inciterende vine i nær ved fast form, som med fordel kan tilbringe årtier i kælderen.
Bodegaerne
Vinproduktionen i Navarra varetages for en stor dels vedkommende af kooperativer, og relativt få private bodegaer tegner billedet af regionens vinøse formåen til eksportmarkedet. I indlægget her findes en præsentation af én af de absolut mest toneangivende aktører, Bodegas Julián Chivite, men flere producenter bør fremhæves for deres insisteren på eget værd, initiativrigdom og fortsatte tro på kvalitet over mængde. Blandt andre nævneværdige findes Bodegas Otazu, Bodega Inurrieta, Bodegas Ochoa, Castillo de Monjardin og Palacio de la Vega på det danske marked.
Mere info
Du kan læse mere om Navarra-bodegaerne på engelsk på www.vinosnavarra.com, hvor der på fornem vis er gjort rede for de største mysterier. Hvis du søger uddybende information om klima, jordbund og øvrige produktionstekniske forhold, er der masse af oplysninger at hente på de respektive producenters hjemmesider, hvoraf flere er decideret flotte! Find links via linket ovenfor. Af litteratur bør vel nævnes Gyldendals Bog om Spanske Vine, skønt standardiserede opslagsværker som Jancis Robinsons Oxford Vinleksikon, og vores egen Flemming Hvelplunds gennemgang af spanske distrikter i diverse skrivelser (Vine fra Spanien, Politikens Vinleksikon m.fl.), i de fleste tilfælde vil være fyldestgørende.
Navarra-tal
Areal: 10.421 km2
Areal med vin: 1.733,50 km2 (17.335 hektar)
Indbyggere: 523.000
Sprog: catalansk 20 %, spansk 100 %
Samlet vinproduktion: 48.000.000 liter (2011)
Dansk import: 600.000 liter (2011)
Særligt gode årgange: 1995, 2001, 2005, 2006 og 2008
Antal døde i Pamplonas tyreløb under San Fermin-festen: 13
Skriv en kommentar