Champagne har sjældent årgang. Champagne er blandet af mange forskellige terroirs. Champagne er resultatet af verdens mest komplicerede produktionsteknik. Så hvad skete der lige med idéen om gunstige år, udtryk for vækststed og frugtens rene og ærlige karakter?
Jeg har erkendt det i nogle år, men det er en af den slags sandheder, som bare ikke vil op til overfladen. Til en temasmagning for nogen tid siden, med 192 flasker champagne på mit bord, mindedes jeg imidlertid om en pirrende affære, som truer med at rive tæppet væk under min til dagligt velfunderede og velpoleret holistiske forståelse for vinkvalitet. Jeg tør kun adressere paradokset i lukkede kredse, og kun overveje det momentant og med samme flygtige spænding som i sekundet efter, at jeg har kysset en pige og ikke ved, om hun vil kysse igen eller slå min hjørnetand tre meter ned ad gaden. Champagne-paradokset er nemlig farligt!
Hvis terroir og årgang alligevel ikke er den endegyldige nøgle til kvalitet, hvorfor kender vi så alle sammen navnene på et dusin marker i Bourgogne og absolut ingen af de 17 villager i Champagne?
Terroir, årgang, druer
Champagne kan smage helt fantastisk. Den samme vin kan appellere til den ondeste connie-søren og til min tre-liter-BIB-for-100-mor, koste 300 eller 3.000 kr., og ingen vil anfægte dens kvalitet forstået som sensorisk kompleksitet i kombination med simpel og instinktiv drikkeglæde. Champagne er godt, sådan er det bare. Men paradokset opstår, når vi indser, at kvaliteten i de fleste champagner er blottet for de faktorer, der står som hjørnesten i kvaliteten af alle andre berømte vine fra Sonoma til St Émilion. Hvad afgør kvaliteten på en vin? Terroir, årgang, dvs. druernes kvalitet, og hvad man gør ved dem, altså vinifikationen. Hvordan er forholdene for vinavl generelt; hvilke specifikke omstændigheder gør sig gældende i en konkret årgang; og hvordan vælger vinmageren at forvalte materialet? Er vi enige? Nå, men sådan er det bare ikke i champagne. 95 % af alle champagner udtrykker ikke et vækststed, for de er blandet af alt mellem 5 og 50 forskellige marker/områder/cruer/villager. 90 % af al champagne er såkaldt non-vintage, fordi flere årgange er blandet sammen i den færdige vin. Så meget for terroir og årgang! Og i vinifikationen handler det netop ikke om at fremstille hver enkelt vin så helstøbt og velafbalanceret som muligt, men snarere at regne ud, hvordan man kan lave den ene vin, så den bliver god, når den blandes med vin nr. 2, nr. 3, nr. 4 etc. Vins clairs, de rå, ublandede vine, som går forud for det færdige champagne-blend, manifesterer muligvis det mest sande udtryk for et udsøgt terroir i et bestemt år, men de kommercialiseres meget sjældent i oprindelig form, og uden et berømt brands magtfulde paroler på etiketten er de i det store hele usælgelige.
Noget, der smager godt
Når vi køber champagne, vil vi bare have noget, der smager godt. Vi stoler på producenten, og er i øvrigt fløjtende ligeglade med, hvor frugten er kommet fra. Hvis der står Krug, Dom Pérignon eller mere profant Veuve Clicquot på flasken, ved vi, at der nok skal blive udbetalt oral pleasure ved kasse ét. Og vi får ret. Vinene er gode. De er sågar prisen værd. Deres vægt værd i velsmag, opmærksomhed, fest, fis, ballade og et friskt øjekast til Ulla fra bogholderiet. Ingen bliver snydt. Og så alligevel. For hvad skete der lige med resten af verdens vine, som i vidt omfang baserer hele deres værdigrundlag og selvforståelse på de selv samme principper, om hvilke champagne lader åbenlyst hån? Hvis terroir og årgang alligevel ikke er den endegyldige nøgle til kvalitet, hvorfor kender vi så alle sammen navnene på et dusin marker i Bourgogne og absolut ingen af de 17 villager i Champagne? Og hvis man oven i købet kan lade frugten gennemgå to alkoholgæringer og en sukkertilsætning, hvor efterlader det så idéen om naturlig vin og frugtens rene og umanipulerede vej fra jord til bord, som vi andre sammenhænge priser til skyerne? Faktum er, at champagne smager fantastisk. Og at drikken fuldstændig undergraver den herskende diskurs for kvalitetsforståelse i vinens verden. And what are you gonna do about it? Jeg spørger bare.
Skriv en kommentar