I mange år var musik- og kunstglade festivalgængere i Danmark tvangsindlagt til at svale sig under sommersolen i kønsløst industriøl, som kunne erhverves i de eksotiske variationer stor og lille. I dag får standardpilsneren ofte følge af bryg, der tilgodeser publikums stigende interesse for kvalitetsrus.
Der eksisterer et nær-symbiotisk forhold mellem de store danske bryggerier og de danske musikfestivaller. Formentlig til begges glæde; en analyse fra Statens Kunstråds Musikudvalg fra 2010 vurderede, at omkring en femtedel af de danske festivallers indtjening kom fra sponsorater. Til gengæld for en klækkelig skilling får bryggerierne lov til at fylde på musikarrangementernes kommunikationsflader og ikke mindst i det sortiment af øl, som skal gøre koncerterne endnu sjovere for de stadigt flere danskere, som deltager i sommerens mangfoldighed af festivaller.
I mange år har aftalerne med bryggerierne lignet en monopolisering af ølsalget med de to åbenlyse fordele for parterne, at sponsoratet helt eller delvist kunne tjene sig hjem i salg, og at festivalen ikke skulle bekymre sig om at organisere det praktiske omkring ølsalget. Taberne i det spil har været de festivalgæster, som var interesseret i at nyde en øl med det formål at få en smagsoplevelse lidt ud over, hvad en traditionel dansk pilsner kunne mønstre. Men det ser ud, som om festivalarrangørerne landet over har fået øjnene op for, at øllets værdi for gæsterne ikke i alle tilfælde er direkte proportional med den indtagne mængde. Der findes blandt moderne musikelskere et segment af kræsne æstetikere, som nu bliver tilgodeset med øl, der ikke primært er valgt pga. et sponsorat.
hele eller langt størstedelen af ølsalget er placeret på kønsløst samlebåndsøl, som man kan bælle i enorme mængder uden at skænke det en tanke, før noget af det skal ud i den anden ende.
Mange specialøl på årets Smukfest
”Det har vi faktisk gjort i en årrække,” forklarer Svend Erik Sørensen, der er barkoordinator på Smukfest i Skanderborg. ”Vores hovedsponsor Royal Unibrew laver glimrende øl, men det er mainstream-øl, og derfor har det altid været en del af aftalen, at vi kunne servere specialøl, så længe det ikke gik mærkbart ud over Royal Unibrews omsætning.” Smukfest har en række specialølsbarer på festivalområdet, hvor gæsterne kan få både importeret øl og produkter fra en række danske bryggerier. Der produceres typisk to signaturøl for Smukfest, og det er festivalens egne folk, som bestemmer, hvordan de skal smage, om end i tæt samarbejde med det bryggeri, der får lov til at producere årets bryg.
”I år blev vi enige om at lave en IPA (india pale ale), og så prøver vi os frem med forskellige opskrifter, indtil vi synes, den er der. Så tager vi fat i et bryggeri og hører, om de vil lave øllen til os,” fortsætter Svend Erik Sørensen. Og det ville Trolden Bryghus i Kolding, som leverer årets 1.200 flasker officiel Smukfest-specialøl. En undselig dråbe i bøgeskovens samlede ølforbrug, men et tydeligt signal om, at der også skal være noget for de gæster, som med Svend Eriks ord har en ”særlig kærlighed til øl”.
Den anden signaturøl er Bøgeøllen, der i år brygges af Aarhus Bryghus, og som efterhånden er så fast forankret en tradition, at der med sindsro kan produceres omkring 6.000 flasker.
Carlsberg-monopol, men flere valgmuligheder i Roskilde
På landets største musikfestival i Roskilde står Mikkel Sander i spidsen for den satsning på bedre mad, som igennem de seneste tre år har skabt en imponerende udfoldelse af udbuddet og kvaliteten fra festivalens 145 udsalgssteder for mad- og drikke. I år havde Roskilde Festivals hovedsponsor, Carlsberg (Tuborg), for første gang udviklet en specialøl til festivalens særlige madområde ved navn Food Court. ”Det er sådan en idé, der bliver til i vores løbende dialog med Carlsberg, og det er klart, at vores øgede fokus på maden afleder et øget fokus på, hvad man kan drikke til,” fortæller Mikkel Sander. ”Fra festivalens side ønskede vi en øl, der var økologisk, og som passede lidt bedre til maden, end den almindelige Tuborg-pilsner. Og så skulle den gerne ligesom fange festivalens ånd.”
Det resulterede i en dybt gylden, frugtig, saftig og i det hele taget mægtigt lækker IPA fra Carlsbergs specialølsbryggeri, Jacobsen, der med syngende aromahumle og diskrete noter af appelsin havde masser af ”The Orange Feeling” (Roskilde Festivals uofficielle slogan) i de to dage, der gik, inden de 4.500 liter fadøl var blevet revet væk af gastronomisk inklinerede festivalgæster. På intet tidspunkt var køen til specialølshanerne kortere end 10 meter, og spørgsmålet er, om sådan en succes-øl ikke burde komme endnu flere festivalgæster til gode, fx ved at sælge den fra festivalens mange Tuborg-dominerede øludsalg. Men så langt vil Mikkel Sander ikke gå.
Nyt, økologisk øl-alternativ
”Roskilde er en musikfestival – ikke en specialølsfestival. Ja, Jacobsens festivaløl i år var da en kæmpe succes, men for det første ville det slet ikke give mening, at folk stod ude ved ølboderne og overvejede længe, om det nu var den ene eller den anden humlesort, de skulle købe. For det andet skal praktikken kunne følge med, og der er vi slet ikke på nuværende tidspunkt.” Én nyhed i ølboderne blev det alligevel til på årets festival, hvor der fra alle udsalgssteder blev tilbudt et økologisk alternativ til den konventionelle Tuborg-fadøl. Den fik i år navnet ”Tuborg RÅ”, og efter Mikkel Sanders vurdering har der været godt gang i salget af den lidt mørkere, ufiltrerede økoøl, som blev solgt til samme pris som standard-øllen.
På festivalen Den Lille Fede i Nibe har Nibe Bryghus gennem de seneste fem år, meget nærliggende, leveret den officielle festivaløl, selvom sponsoren også der hedder Tuborg, men Mikkel Sander mener ikke, der er nogen grund til at hente specialøllet fra andre leverandører end Roskilde Festivals hovedsponsor. ”Vi plejer at sige, at Roskilde Festival er lykkeligt gift med Carlsberg. Og når man er lykkeligt gift, så knalder man ikke udenom. Med specialølsbryggeriet Jacobsen har Carlsberg et enormt bredt produktsortiment, der indtil videre fuldt og helt opfylder vores ønsker for det øl, vi gerne vil servere,” understreger han.
Søg, og du skal finde
Det er over 10 år siden, Danmark oplevede sin moderne ølrevolution, og der skød mikrobryggerier op på hvert et gadehjørne. Meget overraskende viste det sig, at der var kroner at hente for detailhandelen i at have et seriøst og stort ølsortiment, og selv restaurationsbranchen er så småt ved at komme med på bølgen med en favorisering af lokale bryggerier og øl, der er mere velegnet til en gastronomisk kontekst end det, der kommer fra den virksomhed, som har betalt for markisen og menukortets læder.
På paradoksal vis synes de store folkelige kulturarrangementer at være blandt sponsorøllets sidste sikre bastioner, hvor hele eller langt størstedelen af ølsalget er placeret på kønsløst samlebåndsøl, som man kan bælle i enorme mængder uden at skænke det en tanke, før noget af det skal ud i den anden ende. Men det er et område i udvikling, og for den, der vil spadsere efter det, findes der faktisk muligheder for at slukke tørsten og samtidig få en lækker smagsoplevelse, både på landets største musikfestivaller og på flere og flere af de mindre.
Skriv en kommentar