Vi danskere er et folkefærd af krejlere. Men vores krav om besparelser giver bagslag i form af løgnagtige tilbudspriser i supermarkedernes kataloger
Ok, overskriften er næppe breaking news. Og er det ikke også, som om emnet ”vinpriser” forekommer en smule fladpandet i lyset af de seneste ugers antiklima(k)tiske aktiviteter i Bella Centeret? Ikke desto mindre gik historien i sidste uge fra Ekstra Bladet og derfra via vanligt ukritisk copy-/paste-manøvre til de fleste af landets medier om, at en række supermarkeder systematisk snyder med angivelsen af førpriser på kampagnevine. Som eksempel på snyderiet nævner EB: ”Ramon Bilbao 2007 bliver solgt som tre flasker for 129 kroner, spar 65,85 kroner. Ekstra Bladets research viser dog, at vinen ugen før koster 44,95 kroner. Ergo er besparelsen kun på 5,85 kroner og ikke 65,85.” Men jeg kan gøre det bedre endnu.
Sandheden er imidlertid, at normalprisen er en løgn, og at ingen sparer noget som helst.
Føtex’ førpris 375 – konkurrentens pris 137 kr.
I forrige uges tilbudsavis tilbød Føtex nemlig under overskriften “Amarone og Barolo i topkvalitet – introduktionspris. Begrænset parti” fem amaroner til en pris på 219 kr. per flaske. “Frit valg”, som der stod, “Spar 156 kr.”, dvs. en normalpris på 375 kr. Sandheden er imidlertid, at normalprisen er en løgn, og at ingen sparer noget som helst. Indehaveren af det danske vinfirma Nordic Wine Club lød meget tilfreds og kun ganske let indigneret, da han ringede til mig forleden og fortalte, at én af de fem amaroner er en vin, han forhandler til 137 kr. Indkøbsprisen fra producenten er 12,50 € (93 kr.). Der er alligevel langt fra 137 til 375 kr. Man ikke så langt som Føtex’ næse!
Reel pris vs. listepris
Føtex sælger 85 % af årets omsætning på vin i form af kampagnetilbud. Tallet for Bilka er 90. Når supermarkederne skal tjene 85 % af avancen på nedsatte vine, skal den avance selvsagt indregnes i vinens faktiske udsalgspris, dvs. kampagneprisen, fx 3 for 100. 33,33 kr. er dermed vinens ”reelle” pris, dvs. den pris, som vinen kan sælges til med supermarkedets acceptable avance. ”Listeprisen”, dvs. den pris, som vinen sælges til, når den ikke er på kampagne, er dermed en fantasipris, som alene tjener det formål at få kampagneprisen til at se attraktiv ud.
Hellere rabat end god vin til prisen
Er supermarkederne onde og ude på at snyde os? Selvfølgelig! Men vi er ikke selv uden skyld. Når jeg taler med disponenter i danske supermarkeders vinafdelinger er de generelt desillusionerede og dybt ærgerlige over kundernes indkøbstaktik. Som én sagde i sidste uge: ”Folk siger: ’Jeg skal lave hjerter i flødesovs. Har du et godt tilbud på en god vin, som passer til?’ Jeg svarer, at den her vin er fantastisk til hjerter i flødesovs og i øvrigt virkeligt god til prisen, hvorefter kunden spørger: ’Hvor meget sparer jeg?’ Jeg svarer: ’Ikke noget’, hvorefter kunden snupper en ringere vin, som ikke passer til madretten, fra et kampagnetilbud”.
Vi beder om at blive snydt
Eller som direktøren fra Irma, Alfred Josefsen, sagde i forrige uge, da vi deltog i den samme workshop om fremtidens madindkøb: ”Vi danskere er nogle krejlere. Vi køber ikke noget, hvis det ikke ligner et slagtilbud”. Og så må man jo få det til at ligne. Det er ikke i orden, at Føtex og de andre supermarkeder snyder med førprisen på tilbudsvine. Men det er heller ikke i orden, at vi ikke vil købe en vin, med mindre den er sat ned. Så beder vi altså selv om at blive snydt.
Skriv en kommentar