Følgende fire indlæg om bordeauxtyper og madtendenser er bestillingsarbejde fra Bordeaux til en folder til H.J. Hansen og dermed Vinspecialisten og Magasin Mad & Vin. Men jeg mener faktisk, hvad jeg skriver, så her kommer de for helt egen regning.
”Bordeaux passer til en god bøf” er lige så forvrøvlet et udsagn, som det er sandt. Bordeaux er navnet på Frankrigs – og et af verdens – største vinområder, og der produceres et væld af forskellige vinøse stilarter, som selvsagt passer til meget andet og mere end en bøf. Sandt, at få ting harmonerer bedre med en velhængt oksefilet end en ditto rød bordeaux, men hvad med de delikate, aromatiske hvidvine på sauvignon blanc og sémillon? Hvad passer de til? De unge, frugtige og koncentrerede merloter fra højrebredden; de lette, fine og saftige médocer, eller de ikke færre end 14 appellationer, som kan lave søde vine? Få vinområder præsterer samme stilmæssige diversitet som Bordeaux, og derfor er der også næsten altid en bordeaux, som med fordel kan kombineres med den mad, du gerne vil servere.
Mad og vin passer sammen, når begge dele smager bedre i hinandens selskab end uden.
Gastronomiske tendenser i 2010/2011
Vi taler meget om mad for tiden. I fjernsynet, i avisen, på jobbet, over hækken og hjemme ved spisebordet. Mad er ikke bare en universel nødvendighed; det er også et mediebuzz og et modefænomen. Og godt det samme, for vi har brug for fornyelse og inspiration for at fastholde glæden ved at lave og nyde god mad. Lige nu ser det ud som om, særligt tre gastronomiske tendenser definerer moden i Danmark. De kan listes under overskrifterne ”bistromad”, ”asiatisk” og ”ny nordisk”, for at sige det meget groft og generelt. Hvad der ligger i de tre betegnelser er forklaret i de følgende indlæg.
At matche vinen til maden
Mad og vin passer sammen, når begge dele smager bedre i hinandens selskab end uden. At opnå den effekt kan være så enkelt som at følge sin intuitive fornemmelse af, hvad man har lyst til at drikke til retten. Andre gange kan det være en hjælp at sætte det lidt mere i system, og her er særligt tre begreber værd at huske, nemlig ”harmoni”, ”kontrast” og ”balance”. De to første forklarer relationen mellem maden og vinen, og kan begge fungere som metode til at finde en god kombination. Harmoni-metoden er den letteste at arbejde med, fordi den går ud på at matche maden med en vin, der besidder de samme proportioner og det samme aromatiske udtryk. Fx en ældre, kompleks, let og velstruktureret médoc til et stykke stegt magert vildt med svampe. De passer sammen både i næse og mund. Omvendt fungerer kontrast-metoden ved at tilføje helheden det, hverken vin eller ret har hver for sig, så de komplementerer hinanden og fuldender smagsoplevelsen. Fx en frisk, saftig, frugtig og aromatisk entre-deux-mers til hvid fisk med en fed smørsovs. Endelig har vi ordet balance, som indikerer, at en velafbalanceret, ren og sund vin i sin bedste alder kan drikkes til det meste, uden at det går helt galt. Heldigvis!
Skriv en kommentar