Kan du smage forskel på amarone og barolo? Chardonnay og sauvignon? Chilensk og argentinsk? Så bør du måske stille op, når den første udgave af DM i vinsmagning finder sted den 4. maj 2014 i København.
”Nu kan man endelig få papir på sine påståede magiske evner som blindsmager!” Sådan skriver arrangørerne af de første officielle danmarksmesterskaber i den svære disciplin at genkende vine alene på udseende, lugt og smag; det, vi kalder blindsmagning. Thomas Ilkjær, vinanmelder på Politiken og leder af sommelieruddannelsen Vinakademiet, og vinanmelder på magasinet gastro, René Langdahl Jørgensen, står bag initiativet, der skal udfolde sig søndag den 4. maj 2014 kl. 13 til 17 på Hotel- og Restaurantskolen i København.
Konkurrencelystne vinsmagere kan tilmelde sig i hold af tre, som i løbet af en 2-timers periode skal smage sig igennem 12 vine og svare rigtigt på flest mulige spørgsmål om vinenes oprindelse. De 3 bedste hold smager desuden 3 vine i en afgørende finalerunde. Der gives varierende antal point for den korrekte identifikation af land (fx Frankrig), region (fx Rhône), appellation (fx Châteauneuf-du-Pape), enkeltstående druesort (fx grenache), primær druesort, hvis der er tale om et blend, (fx grenache), evt. sekundær druesort (fx syrah), årgang, producent (fx Domaine du Pégau) og den specifikke vins navn/titel/mark/klassifikation (fx Cuvée Réservée). 8 eller 9 rigtige svar (afhængigt af, om vinen er lavet af kun én drue eller ej) giver maksimalt 28 point, fordelt på førnævnte ifølge estimerede sværhedsgrader. Det giver fx 2 point at identificere vinens oprindelsesland, mens den korrekte angivelse af producent giver 6 point. Et hold kan som sådan maksimalt opnå (28 x 12) 336 point i den ordinære konkurrence.
derfor er det meget relevant, om trænede vinsmagere er i stand til at afkode de elementer, der gerne skulle give ekstra værdi til en dyr vin
Er vinen enestående?
Blindsmagningskonkurrencer af vin er interessante, bl.a. fordi der er prisforskel på vine. Store prisforskelle! Hvis al vin kostede det samme, som det fx er tilfældet med musik, ville enhver, der havde råd til at købe en flaske vin, have råd til at købe en hvilken som helst vin, og for os som forbrugere ville det i princippet være ligegyldigt, hvor berømt, sjælden eller gammel en vin var, hvor vanskelig den havde været at producere, og hvordan dens særlige æstetiske udtryk var fremkommet. Men sådan forholder det sig som bekendt ikke, og derfor er det meget relevant, om trænede vinsmagere er i stand til at afkode de elementer, der gerne skulle give ekstra værdi til en dyr vin, fx at den smager på en måde, som ingen andre vine gør, fordi den er lavet af en bestemt person i et særligt år med frugt fra et nøje afgrænset geografisk område.
Skulle et hold til DM i blindsmagning være ude af stand til at afkode de kvaliteter, der gør vinen unik, betyder det selvfølgelig ikke nødvendigvis, at vinen ikke besidder dem. Holdet er nødt til at have referencer til at understøtte formodningen om, hvor vinen kommer fra, hvad og hvem den er lavet af etc., og vinen bliver jo ikke ringere af, at ingen personer på holdet besidder de nødvendige referencer. Men omvendt er en korrekt identificeret vin et bevis for, at vinen alene med sin smag er i stand til at formidle de værdier, der skiller den ud fra mængden og gør den til et enestående kunstværk. Vel at mærke helt uden hjælp fra prisangivelse, brandnavn og andre eksterne værdier.
Intellektuel og hedonisk nydelse
På den måde giver blindsmagningskonkurrencen nogle generelle indikatorer for, hvor godt eller hvor dårligt vi er i stand til at forstå de kvaliteter i vin, som vi betaler i dyre domme for. Selvfølgelig kan man skænke sig et glas vin, slå hovedet fra og bare nyde vinen, som den er. Men for de fleste mennesker, der bruger mere end 100 kr. på en flaske, er der andre aspekter i nydelsen end bare velsmag. Underholdningen i dyre og gode vine findes i vidt omfang i at vurdere relationen mellem vinens sensoriske og æstetiske udtryk og dens kulturelle ophav (avlsprincipper, produktionsmetode, vinmagerens personlige stil, fortolkningen af druesorten, årgangens indflydelse etc.). En reciprok stimulans mellem den intellektuelle og den hedoniske nydelse.
Den britiske vinskribent Jancis Robinson beskriver på sin hjemmeside, hvor imponeret hun var over smagernes evner til en blindsmagningskonkurrence mellem Cambridge University Wine Society og ærkerivalerne fra Oxford for et par år siden. Konkurrencens dygtigste smager opnåede en score på 152 point ud af 240 mulige, og Robinson og hendes meddommer Hugh Johnson måtte bøje sig i støvet af anerkendelse. Det siger lidt om, hvor svært det er. Til den omtalte konkurrence blev der endda givet point for en række subjektive vurderinger af svar, der ikke var 100 % korrekte, men som indikerede smagerens evne til genkendelse og fornuftig associering og ræsonnement. Fx gav den korrekte identificering af druen blaufränkisch 5 point, mens dommerne vurderede, at de ville give 3 point, hvis nogen gættede på gamay eller cabernet franc, som i udtryk kan minde om blaufränkisch. Gættede nogen sauvignon blanc på en vin, der rettelig var produceret på sauvignon gris, gav det fuldt antal point, fordi druernes smag ifølge dommernes vurdering ligger så tæt på hinanden.
Svært uden subjektiv vurdering af svarene
Arrangørerne af DM i blindsmagning skriver i konkurrencereglerne, at ”der foretages ingen subjektiv vurdering af besvarelserne”, altså tilsyneladende nogle lidt strammere regler end dem, Robinson og Johnson opererede med i det omtalte eksempel. Men selvom det virker som en skudsikker metode ikke at indgå i en forhandling om, hvorvidt et svar er korrekt eller ej, åbner det alligevel for en risiko for, at næsten korrekte svar bliver vurderet som forkerte. Jeg kan fx blive i tvivl om, hvad de rigtige svar kan være i kategorien ”Region/område”, når konkurrencereglerne som eksempler på ”kendte, store ”vingeografiske” enheder” nævner: Bourgogne, Bordeaux, Piemonte, Galicien, Niederösterreich, Californien, Mendoza, Victoria, Marlborough og Western Cape. Mig bekendt er hverken Piemonte eller Galicien ”vingeografiske enheder”, men alene politiske regioner i hvilke der findes nogle selvstændige appellationer, som så skal angives i kategorien ”Distrikt/appellation”. Og hvis ”Californien” er en region/et område, er det så forkert at angive, at en vin kommer fra fx ”Central Coast” (en af Californiens 4 overordnede vinregioner)? Og giver det virkelig point at angive ”Western Cape” som oprindelsessted? Hvis man allerede har fået point for landet ”Sydafrika” er der 99 % sandsynlighed for, at vinen er lavet i ”Western Cape”, som dækker alle de kendte vinproducerende appellationer (kaldet ”regions”, ”districts” og ”wards”). Et andet potentielt problem kan ligge i, at det ikke vil give point at identificere fx 20 % mourvèdre i et GSM-blend med 55 % grenache og 25 % syrah, hvilket jeg ellers personligt ville synes, var en flot bedrift. Det vil også være svært at afgøre, om der fx er 5 % viognier i en saint-joseph eller 5 % dolcetto i en barbera d’Asti, og dermed meget svært at udnytte pointrammen, fordi man er nødt til at helgardere sig ved at svare, at der er en primær og en sekundær druesort, selvom man med sikkerhed har identificeret vinene. Det kan resultere i strategiske gætterier i stedet for reel analyse af vinens smag. Her kunne dommerne måske overveje samme tolerance som Robinson og Johnson og fx acceptere en bagatelgrænse på 10 % af blendet.
Under alle omstændigheder bliver det spændende at se, hvor præcist deltagerne til DM i blindsmagning er i stand til at identificere vinene, og ikke mindst, hvem der er Danmarks bedste til at gøre det.
Holdkaptajnen Vaiva fra Cambridge scorede 195 point ud af 240 i Cambridge og Oxfords Varsity Blind Tasting i år. Det er voldsomt imponerende i sig selv, og jeg skal ikke påstå at kunne ramme samme resultat på en almindelig hverdagsaften.
Variansen i ens resultat i sådan en konkurrence bliver mindre med øget erfaring og refleksionsevne, men der er stadig enorme udsving i evnen til at gætte rigtigt. Cirka samme hold som Cambridge stillede op med til den smagning fik eksempelvis en tredjeplads ved semifinalen til Left Bank Bordeaux Cup i London 2013 efter Oxford og CBS, så resultatet fra én konkurrence skal man være yderst forsigtig med at tolke på.
Det eneste værn mod tilfældighed er simpelthen at have et højt antal pointgivende variabler i en konkurrence. 12 flasker snerper derhenad. Og i god sportsånd er den udnævnte vinder efter de givne præmisser selvfølgelig den korrekte vinder 🙂
Ses vi til DM, Rasmus?
Bh Thor, CBS Wine
Hej Thor
Tak for kommentaren. Ja, vi ses, men jeg er der som journalist – ikke som deltager. Jeg prøver at samle et hold til næste år.
Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre din holdning til et par af de spørgsmål, jeg stiller mig selv vedrørende en eventuelt subjektiv vurdering af, hvad der et korrekt svar. Altså det der med fx at have en tolerance for 5-10 % af en drue i blendet (= point for rigtigt svar under enkeltdrue) og det med, hvad der kan betegnes som en/et “Region/område” etc.
Hvordan plejer konkurrencerne at håndtere den slags?
Rasmus
Super, kom endelig og sig hej.
Jeg kender til blindsmagningskonkurrencer via ikke-prof universitetskonkurrencer, så se mine kommentarer i lyset af at det. Jeg er vant til rigid pointgivning, når det kommer til paratviden, hvor der oftes svares i form af A, B, C, D osv. For teorispørgsmål er det den bedste løsning.
I blindsmagning med skriftlig besvarelse læner jeg mig mod ensartet pointgivning snarere end arbitrære vurderinger af, hvad deltagerne formodes at mene med deres svar.
Når det er sagt, så har du en væsentlig pointe i forhold til detaljegraden af svar på region, hvilket alt efter reglernes tolkning åbner for fedtspilleri. Et ekstremt eksempel er South Eastern Australia, der i princippet er en “region/område”.
I forhold til druesorter er pointgivningen ikke helt hensigtsmæssig i forhold til blends med 5-10% af en sekundær drue, der ikke gør noget væsen af sig. Men jeg kan ikke sige at der findes en bedre løsning.
Min erfaring fra andre konkurrencer har været, at der vælges regionstypiske vine, der afspejler deres ophav og druesammensætning for den øvede smager. Det ville ikke give mening at servere blinde vine, der slet ikke kan gættes af et stærkt hold af blindsmagere. Over 12 vine har jeg en tro på, at det bedste hold løber med sejren.