Julesnaps er en løs betegnelse for kryddersnapse, som bringer dig i lækker julestemning. Sådan én kan du lave selv, eller du kan købe en af de efterhånden flere flotte, fadlagrede, komplekse og elegante akvavitter, der findes på markedet til ufatteligt lave priser.
”Men nu skælver mit Bryst imod Snapsen, som jeg har skænket mig af den iskolde Flaske. Se den spiller, den ler klart. Jeg holder den op som en stor levende Diamant. Kornbrændevin, kort sagt, Danmark!” Der er en universel genkendelse over Johannes V. Jensens skønne beskrivelse af glædens forventningsfulde rus før indtaget af frokostens første velskænkede dram. Selvom både helan og halvan lystigt går hos vores svenske naboer, og vores nordiske frænder i både Norge og Finland også nok forstår at styrke sig ved livets vand, føler vi os vel sjældent mere danske, end når vi lader os bænke med udsigt til kryddersild og rugbrød i skiver, sprøde svær, saftige skinker, solidt pilsnerøl, sirlige vandkæmninger, glimtende kavalergange og hele selskabets julelys i øjnene ved tanken om den forestående, institutionaliserede fråsetradition, julefrokosten.
Så skænker vi til kanten, synger ”haps, haps, haps, nu skal vi ha’ snaps” og husker at se hinanden dybt i øjnene, mens vi hæver de små glas til hilsen og helbred. Sætter glasset for munden og tømmer i et kvikt men saligt drag og mærker øjeblikkeligt alkoholens krydrede beånding af sjæl og legeme. ”Aaaah,” udbryder vi i en nærmest suggestiv, kollektiv messen med brede smil, der ikke lader ane, at de færreste rundt om bordet har den helt store fidus til kommen, endsige hård spiritus ved arktiske temperaturer. Men skik følge eller kedelig julefrokost, som de siger, og nummer to og tre glider betydeligt lettere ned med hjælp fra fiskefilet, smørbrikker, medister og et velment gruppepres anført af din 140 kg tunge bordherre. Nummer fire og fem tænker du ikke over. Who’s counting. Før dagen derpå.
Så bliver der helt stille i forsamlingen. Da oplever folk for første gang, at det her altså ikke er noget, man bare skyller ned. Akvavitten er virkelig en ædel brændevin.
En ædel brændevin
Og sådan har det altid været med snaps. Det er noget med mængdebæl og manden på bænken og arbejderliv og fattigfolk. Et image, som Halvor Heuch, chefdestillatør ved norske Arcus, producent af blandt andet Linie Aquavit, kun er alt for godt klar over. Og som han har brugt det meste af sit voksne liv på at udvikle. ”Sådan så man det i hvert fald i gamle dage. Drak man whisky, var man dannet. Drak man akvavit, så havde man et alkoholproblem.” Men det er en fordom, som den særlige disciplin ”fadlagret juleakvavit” har skubbet til, mener Halvor Heuch: ”Vi er vant til, at akvavit skal være iskold for at dæmpe lugten af kommen og alkohol. Men når brændevinen er fadlagret, kommer 50-60 % af smagen fra træet, og iltningen runder spritten af og gør det til en næsten vinøs drik, der mere minder om cognac.”
Der er ikke nogen fast definition på, hvad der skal til, for at noget er en julesnaps. Ifølge den 68-årige chefdestillatør er en julesnaps for ham simpelthen en snaps, der er krydret med ting, der minder ham om jul. Og dermed en meget individuel affære. Til gengæld udmærker julesnapsen sig ved at have en dybde og kompleksitet i sit smagsudtryk, som bedst kommer til udtryk, når den serveres ved 14-16 grader. Halvor Heuch har mange gange observeret overraskelsen hos deltagerne i hans smagninger, når han serverer en kun let afkølet, kompleks, blid og elegant juleakvavit a la Linie Aquavit Christmas Edition, der har ligget på sherryfade i fem år; har taget den obligatoriske rejse med skib fra Oslo til Sydney og tilbage igen; og er produceret efter solera-metoden, så der i hver flaske er en lille smule af den første Linie-juleakvavit fra 1988. ”Så bliver der helt stille i forsamlingen. Da oplever folk for første gang, at det her altså ikke er noget, man bare skyller ned. Akvavitten er virkelig en ædel brændevin.”
Kunst, korn og kartofler
I Norden har vi tradition for at destillere vores snaps af gæret korn (Danmark og Sverige) eller kartofler (Norge). Det giver en relativt smagsneutral spiritus på 96 %. Til industriel produktion af juleakvavit produceres et separat krydderdestillat i en klassisk pot-still, men til hjemmebrug kan du sagtens nøjes med at lade en neutral spiritus, fx vodka, trække smagsstoffer ud af urter og krydderier etc. Til gengæld er det langt fra ligegyldigt, hvilken grundspiritus der lægger ætanol til udtrækket. Halvor Heuch fremhæver den norske destilleri Atlungstads akvavit på mandelkartofler som den bedste snaps, han nogensinde har smagt. ”Her er virkelig en akvavit, der nærmer sig en cognac, alene pga. kvaliteten af alkoholen,” fortæller Halvor Heuch, der på vegne af spritmastodonten Arcus netop har indgået aftale med Atlungstad om et samarbejde om en mikroproduktion af langtidslagret akvavit. Også i snapsens verden er der trend i små specialaftapninger for kendere. Og her er prisen en anden end for en sjælden whisky. Så længe det varer.
Akvavit til lands, til vands og i luften
Alkoholkomponenten i snapsen gør den velegnet til at rense mund og svælg efter fed mad. Er næsen krydret, er det nærliggende at matche drikken med tilsvarende aromatisk komplekse retter, fx en moden kryddersild til en dyb og krydret julesnaps. Eller den samme julesild til krondyr med vildtsovs, bærkompot og svampe. Eller til din sammenkogte simreret, som også opnår en krydret dybde, alt som elementerne smelter sammen i gryden. Mulighederne er mange, og stort set ingen snapse er dyrere, end at du råd til at eksperimentere lidt med dem. De fadlagrede akvavitter giver nogle særlige anvendelsesmuligheder. Ifølge Halvor Heuch er de mest fadlagrede og dermed kraftigst krydrede akvavitter også dem, der er bedst til maden. Jo mere afdæmpet fadet og det krydrede element er, desto mere rolig og balanceret fremstår drikken. I de bedste tilfælde giver kompositionen plads til alkoholens egen lille sødme, og akvavitten kan bruges til både kaffe og kage. Som en digestif efter middagen. I stedet for en cognac. Skal festen op i et højere gear, kan resten af flasken bruges som mixer i forskellige cocktails af den moderigtige, maskuline slags. Der er tonsvis af opskrifter på google, hvis du har brug for inspiration.
Skriv en kommentar