85 % af al vin sælges i Danmark på kampagnetilbud, som forudsætter køb af en større mængde. Det går ud over de gode vinoplevelser, når vi mister variationen
Forleden hørte jeg igen en vinhandler berette om, at en vin, som i mere end et år havde stået fuldstændigt stille på lageret, var forsvundet som dug for solen, da prisen blev sat omkring 10 kr. ned. Det blev den i forbindelse med en kampagne, som tilbød kunderne at modtage 12 flasker men kun betale for 10. Jeg har hørt historien ofte, men forundres alligevel fortsat over, at 10 kr. er det, der skal til at gøre en før ligegyldig vin til en interessant vin. Det er svært at forestille sig et lignende scenarie med en musik-cd, som ingen køber til 100 kr., men som bliver udsolgt ugen efter, at den sættes ned til 85 kr. Men så målrettet går vi altså efter besparelsen og tilsvarende lidt efter smagen, når vi handler vin.
Af det kan vi udlede: danskernes prisfokus > kampagnesalg > større mængde > mindre variation > rutinedruk > færre gode vinoplevelser.
Strategiske listepriser
Føromtalte vinhandlers kunder er ikke alene om at favorisere en lavere pris frem for en bestemt smag. I Danmark sælges 80-85 % af al vin i forbindelse med et kampagnetilbud. Af de resterende 15 % konsumeres størstedelen på restauranter og lignende. Det er med andre ord en forsvindende lille del af den vin, som sælges i Danmark, der forlader butikken til den såkaldte “listepris”, som dermed må siges at være nærmest fiktiv. En anden måde at benævne listeprisen på er som “strategisk”. Med det mener jeg, at forretningen regner ud, hvor meget den skal tjene på indkøbet af et parti vin. Den ved, at kun 15 % sælges til listeprisen, så derfor skal butikken have langt den største del af fortjenesten hjem via kampagneprisen. Den kampagnepris skal være så forskellig fra listeprisen, at den fremstår attraktiv for kunderne, fx “spar 20 kr. per flaske”.
Selvforstærkende problem
Problemet er, at de 20 kr. sparet ingen relation har til vinens drikkekvalitet, forstået som balance, kompleksitet og geografiske reference m.v. I forhold til markedsværdien af en specifik drikkekvalitet, er listeprisen bare 20 kr. for høj, mens kampagneprisen er, hvad man kunne kalde “korrekt”. Besparelsen i relationen mellem pris og kvalitet er altså i realiteten lig nul! Problem nummer to er, at vores nationale trang til besparelse har en selvforstærkende effekt. For hvis ovenstående analyse er sand, er det ikke særligt økonomisk attraktivt at købe vinene til listepris, og dermed har supermarkederne og de store vinforretninger god grund til at handle, som de gør. Simpelthen for at imødekomme kundernes indkøbsmønster.
Betal mere for oplevelsens skyld
Taberen i spillet er æstetikken, dvs. det smukke i at møde nye sanseoplevelser, hver gang en ny vin kommer i glasset. Kampagnepriserne forudsætter nemlig så godt som altid, at du indkøber mindst 3, 6 eller 12 flasker. Hvor godt du end synes om en vin, så er det næppe nogen hårrejsende aha-oplevelse den fjerde gang, du knapper en flaske op. Der går rutine i den. Det at have en vin på bordet og at mærke rusens afslappende virkning på krop og sind bliver målene i sig selv. Og det er synd for både dig og for vinen, som måske kan være en skøn oplevelse, hvis den får lov til at indgå i et drikkemønster med lidt større variation. Af det kan vi udlede: danskernes prisfokus > kampagnesalg > større mængde > mindre variation > rutinedruk > færre gode vinoplevelser. Og det er trist. Måske skulle vi blive bedre til at acceptere den lidt højere listepris til ære for aha og den gode oplevelse?
Skriv en kommentar