Efter en reaktion fra en læser afviklede læseren og vinskribenten en blindsmagning, der tydeligt viste, at det er stort set umuligt at smage, om en moscato d’Asti eller Asti Spumante er dyr eller billig. Og så kan man jo lige så godt købe den billige!
Se billederne fra smagningen på Winephotos.eu
For 5-6 uger siden postede jeg en artikel, i hvilken jeg redegjorde for kvaliteterne i de to søde, piemontesiske boblevine moscato d’Asti og Asti Spumante. Jeg påstod blandt andet, at man ikke kunne sige, at de dyre udgaver er bedre end de billige, og frarådede derfor at bruge flere penge end nødvendigt på den næste flaske af den liflige sommervin. Knap var havde min finger rørt “Udgiv”-knappen, før jeg modtog en henvendelse fra en læser, der til daglig er både vintjener og vinimportør, om end ikke af vin fra Piemonte. Han skrev: ”Den påstand vil jeg gerne udfordre! Blindsmagning af seks moscatoer i forskellige prisklasser med et smagepanel bestående af overvejende kvinder.” Hvilken herlig udfordring, tænkte jeg, men konceptet skulle lige finpudses lidt.
hvis vi lidt groft antager, at man ville få 50 % rigtige ved at sætte krydserne på svararket helt tilfældigt, så må det faktiske resultat siges at ligge meget tæt på 100 % tilfældighed
12 vine og 10 smagere
Jeg syntes, seks flasker var for lidt, når vi skulle omkring både moscatoen og spumanten, så vi blev enige om 12 vine – seks af hver type. Og seks i hver prisklasse, dvs. seks af de billigste af de to vintyper, der kunne støves op i lokale supermarkeder, og seks af de mest eksklusive udgaver, vi kunne finde hos specialimportører. Vinene i den første gruppe kostede alle under 50 kr., med en gennemsnitspris på 44 kr. De dyre kostede mellem 69 og 150 kr. med en gennemsnitspris på 99 kr. Vi ville gerne have brugt endnu dyrere vine, men der er bare ikke særligt mange virkeligt dyre boblende moscatoer. Derpå inviterede vi nogle bekendte til at komme og smage, og det endte med at blive en håndfuld mennesker fra vinbranchen og en håndfuld mennesker med vinkendskab på amatørniveau. Fem mænd og fem kvinder. Smagningen foregik på Islands Brygge i København på en herlig dansk sommerdag, hvor læskevinene burde komme til deres ret.
Gennemsnitligt 52 % rigtige svar
Flaskerne blev blindet, så ingen kunne se, hvad der var hvad. Derefter blev de stillet op i tilfældig rækkefølge og nummeret fra ét til 12. Hvert nummer på flaskerne korresponderede med et nummer på et udleveret svarark (billedet øverst), hvor smageren noterede sin holdning til, om vinen var dyr eller billig. Som en lille hjælp fik smagerne oplyst, at der var seks vine i hver priskategori. Efter en times tid havde alle 10 smagere smagt alle 12 vine uden at diskutere svarene med hinanden, og skemaerne blev samlet ind af dagens dommer – en tredjepart, hvis autoritet udfordreren og jeg var blevet enige om. Resultatet blev følgende: Én smager havde 10 rigtige, én havde otte rigtige, to havde fire rigtige, og de resterende seks smagere havde seks rigtige (gennemsnitligt 52 % rigtige). Vigtigt er det at notere, at det ikke var de samme seks, men snarere vidt forskellige vine, smagerne havde ret i placeringen af.
Påstanden holder
Og hvad betyder det så? Ja, nu er statistik og sandsynlighed jo en kompliceret affære, og der er næppe nogen tvivl om, at 10 smagere, 12 vine og en plankebro i solskinsvejr er alt for uvidenskabelige forhold til at uddrage nogen entydig konklusion af det lille forsøg. Men hvis vi lidt groft antager, at man ville få 50 % rigtige ved at sætte krydserne på svararket helt tilfældigt, så må det faktiske resultat siges at ligge meget tæt på 100 % tilfældighed, hvilket understøtter tesen om, at man ikke kan smage, om en moscato d’Asti eller Asti Spumante er dyr eller billig. Du kan udlede dine egne konklusioner af ovenstående, eller foretage din egen, mere videnskabelige undersøgelse. Der findes værre forsøg at stille op til end søde bobler i den danske sommer.
[…] Read this article: Moscato: Den er god nok – køb bare den billige! […]
[…] Læs også: Moscato: Den er god nok – køb bare den billige! […]