Hadet af vinsnobber for sin uelegante sødme, sin ensporede aromaprofil og sit disproportionerede alkoholindhold. Elsket af alle andre for de selvsamme egenskaber. Zinfandel, Moses-druen over dem alle, skiller vandene i vinkredse og mændene fra musene i vores nations boomende bøfkultur.
”Zinfandel har jo været – ja, nu skal jeg jo ikke kalde det for en hadedrue – men den har ikke været populær blandt sommelierer, fordi den i gamle dage typisk var virkelig tung vin, sød og alkoholisk vin,” indleder Europas bedste sommelier 2013, Arvid Rosengren, aftenens tema: Californiens vinøse pride and joy, bøfvinen over dem alle, den navnkundige zinfandel, frygtet af mange, elsket af flere. Overtegnede er sammen med en god snes andre junkier af tonstung herrevin bænket i kælderlokalet under steak-restauranten MASH i København; det helt rigtige sted til en zinfandel-smagning, og der skal ikke mange smagsprøver i de velvalgte riedelpokaler, før stemningen bevæger sig fra respektfuld andagt til let fnisen, røde kinder og en stærkt tiltagende trang til rødt kød.
Zinfandels kardinaldyder som sødmefuld, slikket bærfrugt og et tårnhøjt alkoholindhold får det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver naturvinsskolet, nynordisk tjenerspire med overskæg og tophue, der finder alle tænkelige manifestationer af druens kvalitetspotentiale vulgære på linje med traktortræk og oliebrydning.
Vi er til læserarrangement for magasinet smagogbehag med ingen ringere end Europamesteren selv og en af sommelierkonkurrencens dommere, dansk tjenerfags grand old man, Tim Vollerslev, og de to supplerer hinanden i en introduktion til zinfandel-fænomenets glæder. Vi er inviteret af det californiske vineri Ravenswood, hvis indehaver, Joel Peterson, om nogen kan bryste sig af titlen som zinfandel-pionér af første grad. Den velbjærgede californiske vinindustri kan takke Peterson og Ravenswood for en væsentlig del af den effektive branding af zinfandel som national signaturdrue og som livsnødvendigt akkompagnement til t-bones fra Sandvig til Santa Cruz. I Danmark ser vi desværre kun Ravenswoods billigste vine i Kvickly og SuperBrugsen, men sande aficionados af det petersonske zin-touch har for længst luret, at det meste af sortimentet findes i både Norge og Sverige.
Zinfandel: Elsket og hadet
Og Rosengren har ret: I hård konkurrence med sydafrikansk pinotage tager zinfandel prisen som den drue, der mest effektivt har polariseret vinnydere i Danmark. Zinfandels kardinaldyder som sødmefuld, slikket bærfrugt og et tårnhøjt alkoholindhold får det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver naturvinsskolet, nynordisk tjenerspire med overskæg og tophue, der finder alle tænkelige manifestationer af druens kvalitetspotentiale vulgære på linje med traktortræk og oliebrydning. Zinfandel inkarnerer for andedammens selvbevidste vinelite alt, hvad der er kommercielt, tungt, trist og slet og ret ondt i denne verden.
Den nyhed er heldigvis ikke nået frem til de tusindvis af danskere, som med stort velbehag sætter zinfandel til livs ved enhver lejlighed, de får. Ingen andre vine på markedet formår nemlig på samme måde at fastholde en forfriskende, saftig struktur som ramme for førnævnte fuldmodne bærsødme, runde, smeltede tanniner og en frodig, frugtig mundfylde, der på den ene side gør de fleste zinfandel’er faretruende bællevenlige, men ofte også får dem til at passe strålende til en traditionel dansk grisediæt, tunge, sammenkogte vintergryder og, selvfølgelig, lam og okse fra grill og pande.
Til bøf, sødt og orientalsk
Sødmen fra vinen matcher den sødmefulde og umamirige maillard i bøffens stegeskorpe; tanninerne afrundes yderligere af kødets proteiner; og alkoholen giver mundfylde og smagsintensitet til at hamle op med selv det mest velhængte dyr og en solid béarnaisekasserolle. Arvid Rosengren fortæller, at zinfandel også er fortrinlig til et krydret, orientalsk køkken, og i særdeleshed fungerer rigtigt godt til japansk inspirerede retter med wasabi: ”Er der fisk i retten, som det ofte er tilfældet i det japanske køkken, bliver den selvfølgelig overdøvet af vinen, men til det stærke virker sødmen fra zinfandel rigtigt fint.”
Samme sødme i kombination med et traditionelt heftigt fadbrug til de bedre udgaver, gør i øvrigt zinfandel til en af de bedste vine, du kan servere til ren, mørk chokolade og til dine ikke alt for søde brownies og andre chokoladedesserter. Hvis du tænker, at vinen da er alt for tør til det, er det fordi, du ikke har prøvet det. Og hvis alt andet glipper, kan du falde til patten og matche din næste investering i den californiske førsteelsker med de seneste års mest populære spise på dansk grund, nemlig pulled pork, som på det nærmeste skriger efter en veludluftet muskuløs zinfandel ved 16 grader. Eller er det bare mig?
Info 1
Hvor gamle er ”old vines”?
”Old vines” betyder ”gamle vinstokke” og svarer som sådan til det franske ”vieilles vignes” og det tyske ”alte Reben”. Det er en yndet term at markedsføre vinen med, fordi det i vinbranchen er almindeligt kendt, at vin fra gamle stokke potentielt besidder større kompleksitet og smagsintensitet. I Europa findes der regionale regulativer for anvendelsen af udtrykket, men USA har ingen lovgivning på området. Sagt på en anden måde: Enhver kan skrive ”Old vines” på etiketten uden at skulle stå til ansvar for nogen. Der er en uskreven regel om ikke at bruge ”Old vines” om stokke under 30 år, men det er næppe den slags hensyn, der giver de store vinfabrikkers marketingafdelinger søvnløse nætter. Salgsdirektør hos Seghesio Family Vineyards, John Doxon, opfatter den liberale brug af ”old vines” som helt naturlig: ”Det ville være ekstremt uamerikansk at lovgive om den slags,” siger han til smagogbehag. Seghesio er blandt de producenter, som kan glæde sig over at kunne høste frugt fra 120 år gamle zinfandel-stokke, og fra et europæisk perspektiv er det imponerende, at Doxon accepterer lovløsheden på området. Den var ikke gået i Bourgogne.
Info 2
Er primitivo og zinfandel samme drue?
Ikke helt. Det er mere præcist at beskrive zinfandel og primitivo som to forskellige kloner af den samme druesort, i øvrigt sammen med den mindre kendte kroatiske druesort ”crljenak kaštelanski”. Bogen Wine Grapes fra 2012 er det hidtil største og mest grundige værk om moderne ampelografi (læren om vinplanter), og ifølge den er zinfandel identisk med den kroatiske drue ”tribidrag”, mens primitivo har en lille genetisk varians. I Europa er der ikke krav om at skelne mellem primitivo og zinfandel, fx på etiketten, mens det er lovpligtigt i USA af markedsføringsmæssige årsager. Zinfandel er et brand, som californierne nødigt ser udvandet. Ikke desto mindre tilplantes år for år flere hektar med primitivo-klonen; igennem de seneste 10 år er arealet vokset med 250 %. I Californien modner primitivo før zinfandel. Den giver en smule større høstudbytte og er mere modstandsdygtig over for svampesygdomme og råd. Vinmagere rapporterer desuden, at primitivo giver tydeligere smag af krydderier og brombær, end zinfandel gør. I primitivoens hjemregion, syditalienske Puglia, lukrerer friske vinproducenter på at hægte sig på zinfandels brand value ved at deklarere deres vine som ”zinfandel”, hvilket EU har sagt god for (smart!). Lovpligten til at skelne imellem de to kloner i USA afstedkommer lejlighedsvise, lettere forvirrende deklarationer, fx på etiketten af et blend af 40 % zinfandel og 60 % primitivo. Vi skal som forbrugere huske, at hvis 95 % af verdens primitivo kommer fra Italien, og 95 % af verdens zinfandel fra Californien, er der både klimatiske og produktionskulturelle forskelle i tillæg til druernes genetiske varians, og dermed god grund til at skelne mellem de to druenavne i langt de fleste tilfælde.
Info 3
Hvad smager zinfandel af?
Der er ingen facitliste for dine aromatiske associationer eller for din opfattelse af vinens smag i munden. Men nogle gange kan det alligevel være en hjælp at skele til, hvad vinmagerne selv synes, deres produkter smager af. Her er en lille liste med de mest almindelige udtryk til at beskrive vine på zinfandel:
Frugt: Brombær, hindbær, kirsebær, boisenbær, tranebær
Slik: Hubba Bubba-tyggegummi, candyfloss, Kongen af Danmark-bolsjer
Urter og krydderier: Rose, lakrids, kanel, laurbær, timian
Alkohol: Cognac, rom, kirsebærlikør
Fad: Vanilje, toffee, kokos, røg, tjære
I munden: Koncentreret, intens, fyldig, kraftig, saftig, sødmefuld, fast, rund
Test
8 zindssygt lækre West Coast wonders
Rasmus Holmgård har testet 8 af dansk detailhandels bedste zinfandelkøb mellem 80 og 700 kr. Over hele linjen er der kødfulde smæk for din vinøse skilling.
Ravenswood Vintners Blend Old Vine Zinfandel 2012, Californien
80 kr., Kvickly og SuperBrugsen
13,5 % alkohol. Lækkert krydret, ekspressiv, frugtig og generøs næse, der formentlig kan tilskrives, at den nye årgang netop er landet i Danmark. Frisk fra fad! Lakrids, kirsebær og solbær i næsen. Mund med fornuftig koncentration, og et lille, fint tannnbid, der fastholder form og friskhed. Glimrende all round-zin til blandet køkken og ditto selskaber.
**** (4 ud af 6)
Gnarly Head Old Vine Zin 2011, Lodi, Californien
109 kr., Føtex
14,5 % alkohol. Alkoholen hjælper næsen godt op af glasset og fylder munden med en fed, sund frugt. Det er så som så med de primære noter; Gnarly Head er allerede en moden vin, og jeg savner lidt frisk frugt. Til gengæld er syren saftig og tanninerne markante nok til at kunne følge vinterens kraftige retter til dørs. Men ikke helt så nærværende, som jeg havde håbet.
*** (3 ud af 6)
Plungerhead Old Vine Zinfandel 2011, Lodi, Californien
129 kr., Smalle Vine
14,5 % alkohol. Skosværte, vildtragout, bolværk og mandehørm. Fantastisk, kompleks, dyb og maskulin næse, der suppleres med brændte og røgede trænoter i munden. Faste tanniner, velproportioneret syre og en mellemvægterfrugt – alt i fornem balance. Til trods for sin robuste profil er helheden faretruende let at drikke. Til hvad om helst fra grillen.
***** (5 ud af 6)
Turley Juvenile Zinfandel 2012, Californien
180 kr., KK Wine
15,5 % alkohol. Fra the grand master of zinfandel, Larry Turley, som selv i denne, en af sine billigste vine, er i stand til at skabe det vidunderligt pirrende spil imellem det sure og søde i både næse og mund, som er zinfandel-druens egentlige berettigelse på denne jord. Tranebær, skovjordbær, likør, brunkage og basilikum. Munden fokuseret, ferm og levende. Ung og sprudlende. Sådan!
****** (6 ud af 6)
Ridge Lytton Springs 2011, Dry Creek Valley, Californien
229 kr., Bergman Vin-import
14,4 % alkohol. Blendet med 16 % petite sirah og 2 % carignane af en af mine yndlingsvinmagere, som mirakuløst lykkes med at integrere det 100 % amerikanske træ (25 % nyt) i den kernesunde frugt til en lydefri enhed af perfekt zinfandel-udtryk. Kontante tanniner fra frugt og træ og en mineralsk, næsten salt syre giver den energiske komposition liv og nerve. Vanilje, hindbær, karamel og tørverøg. Flot!
***** (5 ud af 6)
Barrel 27 Pound for Pound Zinfandel 2011, Paso Robles, Californien
299 kr., Smalle Vine
16,1 % alkohol. Intens brandynæse med et solidt skud fadvanilje blæser op af glasset. Poppet og vulgært? Ja. Sexet og svinelækkert? Også det! Vinen fremstår decideret sød i munden og holder kun med nød og næppe balancen takket være et klippefast tannisk tandsæt, der holder Schwarzenegger-frugten og de gode 16 % i skak. Popcorn, vejarbejde, engelsk lakrids, hindbærsnitte og kaffelikør. Wow!
***** (5 ud af 6)
Seghesio Old Vine Zinfandel 2009, Sonoma County, Californien
349 kr., Wine.dk
15 % alkohol. Klasse-zin i velholdt, ren stil, der uden at tabe muskelmasse og koncentration viser druen fra sin mere elegante side. Munden er tør og trimmet, tanninerne fine, men præsente, frugt af passende kaliber. Helheden i god balance mellem ung frugt og moden dybde i et stille og roligt udtryk. En vin, der giver plads til maden og til mere end et enkelt glas. Er du ude efter en bulldozer, skal du købe en anden.
**** (4 ud af 6)
Williams Selyem Papera Vineyard Zinfandel 2011, Russian River Valley, Californien
700 kr., KK Wine
14,8 % alkohol. Eneste vin i testen, der indleder næsen med florale noter af rose og viol. Følger op med pebermynte i et chokoladelækkert after eight-udtryk og et yndefuldt potpourri af skovbær fra brombær til kirsebær på en bund af sod, lakrids og espresso. Kompleks, dyb og dragende. Munden er massiv og koncentreret og med en viskositet som motorolie, og alligevel virker væsken delikat og forfriskende. På samme tid primærfrugtig, kompleks, koncentreret og ubesværet. Det er definitionen på stor vin!
***** (5 ud af 6)
Skriv en kommentar