For nogle er størrelsen af rusen det ultimative parameter til vurdering af kvaliteten af en vin. Nogle vil have så stor en rus som muligt; andre så lille som muligt
For et par dage siden delte jeg pissoir på Roskilde Festival med en fyr og hans supermarkedsindkøbte papvin af et mærke, som jeg kendte. Jeg kunne ikke stå for fristelsen til at spørge, hvorfor en ellers sundt udseende mand i sin bedste alder kunne få sig til at hjerne sig ned i noget sprøjt så ondt som i nærværende tilfælde – ingen nævnt, ingen glemt. Hans svar er et, jeg har hørt så mange gange, at det kvalificerer til at danne grundlag for sin helt egen kategori inden for klassificering af vinøs kvalitet. Frit rekonstrueret efter hukommelsen, som på det tidspunkt, indrømmet, var i alt andet end optimal forfatning, lød den unge mands svar således: ”Jeg drikker den her vin for at blive fuld, og det virker! Den smager ikke rigtigt af noget, så jeg kan tænke på noget andet, mens jeg bare nyder rusen og holder fest.”
Jeg drikker den her vin for at blive fuld, og det virker!
Kvalitativt tilvalg af papvin
Vinen er en af de allermest solgte på det danske marked, og næppe en håndfuld mennesker på tværs af vores hjemlige marked indkøber dråberne for smagens skyld. Faktisk køber de vinen, fordi dens smag er så vag og sjasket og ligegyldig, at de ikke behøver at skænke den en tanke. De 10-11 % alkohol arbejder til gengæld i kroppen, som de skal, og som sådan er rusen den primære bevæggrund for at investere spareskillingerne i den tynde suppe. Beløbets størrelse er selvsagt også en væsentlig faktor for det specifikke valg, men kan i denne sammenhæng ikke listes som et kvalitetsparameter i sig selv, da det åbenlyst ville have været endnu billigere at købe en øl. Den bliver man bare ikke lige så fuld af, og som sådan bliver alkoholindholdet katalysator for det kvalitative tilvalg af papvinen.
Tager manden fejl?
Er han da helt galt afmarcheret, den unge mand med papvinen til at smøre indtaget af en aftens festivalindtryk? Svaret er nej! Som du kan læse andetsteds på siden, er vores opfattelse af kvalitet direkte relateret til den kultur, som vi er en del af. Der findes ingen facitliste for udformningen af den universelle kvalitetsskala. For nogle er prisen afgørende for glæden ved en vin, for andre er det oprindelseshistorien eller designet på etiketten, og for rigtigt mange – sandsynligvis de fleste, i hvert fald i et historisk perspektiv – er rusen afgørende for, hvor tilfreds man er med sit vinindkøb. Ikke mindst derfor er det lille ”jeg synes” så vigtigt, når man afsiger sin dom over en vin, en øl, et stykke flæskesteg, en popsang eller et renæssancemaleri. ”De gustibus non disputandum est” – ”om smag kan ikke diskuteres” siger et gammelt romersk ordsprog. Men det er lige nøjagtigt, hvad der kan. Og skal. Og bør. For kun gennem iagttagelse af og stillingtagen til vores egen æstetiske kultur kan vi eksternalisere os så meget fra den, at vi kan iværksætte det udviklingsforløb, som er afgørende for vores fortsatte møder med det skønne. Om det så er i form af ultimativ aromatisk kompleksitet i en 2.000-kroners-champagne, eller en 120-hestes festivalbrandert i en lys dansk sommernat. Personligt vil jeg nødigt undvære nogen af delene.
Hej Rasmus
Vin og Roskilde passer bare ligesom ikke sammen. Jeg tror endnu en primær grund til, så mange mennesker købte det usle Taster Wine-produkt er, at det var det eneste drikkelige med prop på, man måtte have med sig i tasken. Hvem gider stå og skvulpe med en øl i første række foran orange?
Selv prøvede jeg mig med at tage rigtig glimrende hvidvine (i glasflasker) med på festivalen. Men serveret i et papkrus smager praktisk taget ingen vine godt.
En enkelt undtagelse vil jeg dog nævne: Jeg medbragte også en dejlig rosé, en tysk Tesch ’06, som faktisk smagte fremragende selv i lunken tilstand og af plastic.
Et rigtig godt råd er hermed givet videre (synes jeg selv).
Hej Mette
Tak for kommentaren og anbefalingen.
Mit eget trick til at kickstarte festlighederne på teltpladsen onsdag aften var at medbringe to slidte guitarer, 11 flasker assorteret boblevin, en flaske hyldeblomstvin og to modne galiameloner.
Melonerne skæres og deles ud til alle i lejren, så alle er klar over, at de er på det helt rette sted. Mens de strenge instrumenter slår en lystig bossa an, blandes hyldeblomstvinen med boblerne i forholdet 1:5, og så er den fest altså reddet, inklusive plastikkrus og svenskerskrål i nabolejren.
Boblerne i vinen gør, at den er surere end de fleste andre hvidvine, og der forbedrer dens evne til at fastholde et friskt og læskende element – selv dagen efter, hvor temperaturen er tættere på 20 end på 5 grader.
Jeg må prøve vinene fra Tesch ved lejlighed. Interessant hjemmeside, de har. Tysk vin rocks!
Alt godt
Rasmus
Ja de er meget funky hos tesch. Har besøgt dem 2 gange og jeg elsker deres vine.