EU’s regler foreskriver, at ”gin” er en brændevin på mindst 37,5 % alkohol, der smager af enebær. I en destilleret gin, fx deklareret som ”distilled gin”, skal enebærsmagen komme fra bærrenes tilstedeværelse i destillationsapparatet, og må ikke alene komme ved udtræk.
Læs også: Jim og Tonny – om gintrends og -historie
Læs også: 8 x gin + 5 x tonic – kommentarer og vurderinger
Betegnelsen London Gin er reguleret for sig. Den skal producers som en destilleret gin, men der er lidt flere regler, som skal opretholdes. Fx må der ikke tilsættes smagsgivere efter destillationen, og så skal gin’en være tør og klar. Af samme grund er det tilladt at supplere titlen med ”dry”, og ”London Dry Gin” er langt den største produktgruppe blandt gin’er.
Herefter lyder en række geografiske og kulturelle variationer forskellige navne. Du skal kende ”Old Tom”, som er en sødet London Gin; ”Plymouth Gin”, der monopoldestilleres i den engelske by af samme navn og ejes af Pernod Ricard; ”Dutch”, også kaldet ”Genever”, er en enebærdestilleret kornbrændevin tilsat varierende mængder maltvin for at give tyngde og kompleksitet, som fungerer godt i miks med friske, citrus-tonics; ”New Western”, ”Contemporary” eller ”International” refererer til eksperimenterende modegin’er med fantasifulde botanicals, fadlagring og andre krumspring i jagten på det unikke.
Læs også: Jim og Tonny – om gintrends og -historie
Læs også: 8 x gin + 5 x tonic – kommentarer og vurderinger
Skriv en kommentar