God vin bliver bedre med alderen. Eller gør den? Der findes grundlæggende tre slags vin: Den, du skal drikke i dag; den, du skal drikke inden for det næste års tid; og den, du kan gemme mange år endnu.
Vin, der skal drikkes med det samme
Langt størstedelen af verdens vinproduktion bliver konsumeret inden for to år fra høsttidspunktet. Typisk kan en vin frigives til salg 4-6 måneder efter, at druerne er taget af stokken. Jo yngre vinen er, desto mere frisk, frugtig og saftig er den. Det er noget, de fleste af os godt kan lide.
Som vinen bliver ældre i flasken, taber den langsomt men sikkert sin frugt, og vinder til gengæld det, man kalder ”kompleksitet”, altså et antal aromatiske nuancer, som er med til at give en spændende drikkeoplevelse.
Men det er langt fra alle vine, der har potentiale for at opnå nogen nævneværdig kompleksitet. De fleste vines kvalitet ligger i frugtigheden, og derfor er de fleste vine bedst, når de er unge. Så godt som alle vinene på dit supermarkeds hylder er klar til at drikke, og du vinder ikke noget ved at gemme dem. Tværtimod.
Det gælder både hvidvine og rødvine, og særligt dem på aromatiske druesorter som fx sauvignon blanc og riesling. Og også i særlig grad rødvine fra varme regioner i fx Chile, Argentina og Australien. De har brug for frugten i næsen for at holde sig friske og underholdende.
Hvis du er i tvivl om, om vinen bør gemmes, er det bedst at lade være. Stil flasken på dit køkkenbord, indtil en gunstig lejlighed byder sig, og husk at køle den lidt ned inden servering. En lav temperatur hjælper også på friskheden – det, som din vin er bedst til.
Vin, der skal drikkes inden for det næste års tid
Det er dog ikke alle vine, som taber kvaliteten, fordi frugten viger i smagsbilledet. Chiantier, baroloer, riojaer, bordeauxer, bourgogner og flere andre vintyper kan have værdifulde kvaliteter, der ikke kun ligger i frugten, og som derfor ikke forgår lige med det samme.
Det er kvaliteter så som en saftig syre, der gør vinen læskende; markante tanniner, der gør vinen fast og god til fed mad; og en evt. begyndende aromatisk kompleksitet, der er større end frugtkomponenten alene. Betaler du mere end 70-80 kr. for en flaske vin, kan du tillade dig at forvente, at vinen besidder nogle kvaliteter, som går ud over frugten. Det betyder, at du ikke behøver at have travlt med at sætte den til livs.
Det betyder imidlertid ikke, at vinen stensikkert vinder yderligere kvalitet ved lagring, så pak den ikke alt for langt ned i kælderen. Men den bør holde sig lækker i mindst et års tid, uden at kræve minutiøs kontrol med temperatur og luftfugtighed.
Find et mørkt og køligt sted i huset eller lejligheden. En stabil temperatur er vigtigere end en meget lav. Køkkenet er typisk husets dårligste rum, fordi temperaturen svinger meget. Et køligt soveværelse, fx under sengen eller i bunden af et mørkt klædeskab, er et fint sted at opbevare de kraftigere og begyndende komplekse vine i op til et års tid.
Køb evt. 6 eller 12 flasker på tilbud, og knap dem op med en eller to måneders mellemrum. Så oplever du vinen på de forskellige stadier af sin udvikling.
Vin, der kan gemmes i en årrække
Vinene i den tredje kategori er dyre. Det er få vine til under 100 kr. flasken, som decideret bliver bedre ved at blive gemt i over et år, fra du lægger vinen i indkøbskurven. Og typisk skal du væsentligt højere op i pris, før det giver økonomisk mening at købe vine med det formål at gemme dem i årevis.
De fleste mennesker holder af frisk frugt, men der findes også dem, der foretrækker et mere dæmpet, mildt og mindre direkte og insisterende udtryk i deres vine. Hvis du har det sådan, kan du med fordel gemme også de billigere vine i 3-4 år.
Alle andre bør gå meget målrettet til værks, for intet er mere ærgerligt end at vente i flere år på noget, der ender med at skuffe, fordi vinen alligevel var bedre, da den blev købt. Det er nogle svære flasker at komme igennem fredag efter fredag.
For at blive bedre med alderen, skal vinen som ung både besidde en sund og koncentreret frugt, en kraftfuld struktur (syre + tannin), og være i rigtigt god balance. Er vinens opbygning ikke tilstrækkeligt robust, vil den stærkeste komponent med tiden dominere de andre, og vinen kan tabe sin balance.
Selvom rødvinsdruer som cabernet sauvignon, merlot, tempranillo, nebbiolo, sangiovese og gode udgaver af hvidvinsdruer som chardonnay og riesling alle har et stort positivt udviklingspotentiale, skal der mere til end den rigtige druesort, for at vinen vinder ved lagring.
Potentialet sikres i lige så høj grad ved produktionsprocessen hele vejen fra marken til flasken, herunder ikke mindst ved hjælp af fadlagring, som kan være afgørende for en vins gemmepotentiale.
Ved lagring i over 1-2 år, er dit klædeskab ikke nok til at sikre den langsomme og stabile udvikling af vinen. Hvis dit hjems koldeste rum er 22 grader, er det stadig 6-8 grader for meget. Med mindre du har en kølig kælder, bør du investere i et lille vinkøleskab; man kan få dem fra et par tusinde kroner. Læg både røde og hvide vine ved 14 grader, og sørg for, at køleskabets glasdør er tonet, så der ikke slipper UV-stråling fra sollys ind i skabet.
Husk, at vinflasker, der er lukket med korkprop, skal ligge ned, så vinens kontakt med proppen kan sikre det rette fugtindhold i korken. Når proppen er fugtig, svulmer den op og stemmer ud i flaskehalsen, så flasken holdes helt tæt.
Bed din disponent eller vinhandler om råd, så du får lagt de rigtige vine i skabet. At købe vine for at udvikle dem er en dyr sport, men det er stærkt vanedannende, når man får smag for det.
Holmgårds 