Chile: Smag bjerget

2007: Hvordan smager et bjerg? En dal? Eller 400 km mod syd? Chile har lige så store regionale forskelle som vinlandene i Europa. Spørgsmålet er, om chilensk vin anno 2007 udtrykker det højtbesungne ”terroir”, og om det i så fald gør vinene bedre i munden på os, der drikker dem.

Terroir. Omdiskuteret og højst kontroversielt fænomen i vinverdenen. Mon ikke det er den klareste definition af begrebet. En anden forklaring hedder: mængden af naturgivne omstændigheder, hvis synergiske effekt influerer en vins sensoriske karakter. Eller mere prosaisk: måden hvorpå nedbør, temperatur, solskinstimer, jordens beskaffenhed og en stribe andre vækstbetingelser bidrager til druens og dermed den færdige vins smag. Nogle gange hører man selve frugten, druesorten, den specifikke klon eller den naturlige planteselektion inkorporeret i terroir-definitionen, og af og til sågar vinavlerens og senere vinmagerens fingeraftryk på sammenhængen. Diskussionen består om, i hvilket omfang de førstnævnte ressourcer dominerer de sidstnævnte, og om det overhovedet gør en forskel for vores glæde ved at sætte dråberne til livs.

Geografien som katalysator

Ingen betvivler, at en vin afspejler det sted, frugten er dyrket. Sæt tænderne i en shiraz fra Barossa ved siden af en crozes-hermitage, og du er næppe i tvivl om, at selvom druerne givetvis er genetisk identiske, er resultatet i glasset lige så mange tusinde kilometer fra hinanden som markerne. Heller ingen formaster sig til at sætte spørgsmålstegn ved, at vores generiske crozes-hermitage næppe opnår samme intensitet, dybde og kompleksitet som sin fætter på Hermitage-bakken, blot en veltrænet spytklat oppe ad vejen. Forskellen i geografi er katalysator for forskellen i kvalitet, både på langdistance og i mikroperspektiv. Sådan er det i Frankrig, og sådan er det selvfølgelig også i Chile.

Verdens længste land

Chile måler 4.300 km fra top til tå, og kandiderer som sådan til titlen som verdens længste land. Verdens største er det til gengæld langt fra, for med et gennemsnitlig bredde i en øst-/vest-akse på kun 177 km er Chile nogenlunde på størrelse med Tyrkiet og blot Sydamerikas syvendestørste land. Al nævneværdig vinproduktion foregår i Valle Central, et cirka 1.000 km langt bælte centreret omkring hovedstaden Santiago, hvor næsten halvdelen af Chiles 15 millioner indbyggere har slået sig ned. Nogen decideret valle (dal) er der imidlertid ikke tale om, men det ser pænt ud på flaskerne på de nederste hylder. Der er til gengæld noget om snakken i forhold til de 14 geografisk definerede appellationer, som indtil videre udgør Chiles formelle kategorisering af terroirmæssige egenskaber.

Ikke fordi du med det samme genkender camanchacaen, den karakteristiske morgendis i de kystnære egne, eller de delikate aromaer, som genereres i højdernes betragtelige temperaturfluktuering. Men fordi vinen smager godt.

Nye idealer

Fra Elqui Valley i nord til Malleco Valley i syd arbejdes der på højtryk for at finde ind til appellationernes kernekompetencer: Hvor skal der plantes? Hvor er skråningerne bedre end de flade arealer, og hvor er det omvendt? Hvilke druer passer bedst til de enkelte jordlodder? Skal der kunstvandes? Gødes? Sprøjtes? Høstes meget eller lidt? Chilenske vinavlere har de samme overvejelser som vinavlere fra Napa til Avedøre, men selvom der har været systematisk vitikultur siden de første europæiske missionærers lidet milde ankomst midt i det 15. århundrede, er idealet om at lade geografien udgøre en del af vinens kvalitet relativt nyt i Chile. Pionerarbejdet forestås i dag af en snes målrettede og ressourcestærke producenter, men i alle dele af industrien ulmer nysgerrigheden for at forstå og indfange de elementer, som den respektive vinavler kan have helt for sig selv. Nemlig den, der kommer fra lige nøjagtigt hendes mark.

Regionalitet vs. terroir

Mange af Chiles beplantninger er sat i 90’erne, og de første resultater af terroir-udforskningen præsenterer sig med årgange som 2002, 2003 og senere. Enkelte specifikke marker viser ekstraordinært potentiale til fremtidig forløsning, og områder som Leyda og Cartagena i DO San Antonio har allerede ansøgt om formel klassificering som sub-appellation med ret til eget navn. Men for langt de fleste producenter handler det stadig om struktur, balance, kontrol og kalibrering af varietal karakter mod egetræ og andre produktionstekniske kunstgreb. Terroiret manifesteres primært i en sund frugt som udgangspunktet for en sund vin, og få har for indeværende ambitioner om at eksportere en fornemmelse for mikro-terroir. Derfor anvender man fornuftigt nok terminologien ”regionalitet” lidt endnu – et slags forstadium til terroir, hvor de overordnede appellationer nok kan skilte med særlige specialiteter og forcer, men uden at det for alvor bliver Bourgogne-langhåret og fortaber sig i overjords-pH og graddage. Nok er det modne markeder, den chilenske vinindustri henvender sig til, men næppe endnu modne nok til at værdsætte og forstå, hvad chilenerne selv kun lige har anet.

Fordi vinen smager godt

Men måske er det heller ikke så vigtigt, at vinene oser af et par udvalgte hektar 12.000 km væk, som de færreste med købekraft til at erhverve sig terroir-vinen har nogen empirisk reference til. Måske har budskabet om regionalitet snarere til formål at stimulere markedernes tiltro til, at der er masser af retning og fokus i den chilenske vinindustri. At målet er højt og horisonterne vide. At de chilenske vinmagere har lige så store kvalitative ambitioner og drømme for frugten af deres årelange slid og insisteren på eget potentiale som kollegerne i den såkaldt gamle verden. Regionalitet antyder en vis kompleksitet; ”vi er ikke som de andre”, og lægger bogstaveligt i forbrugerens mund, at de smagsæstetiske idealer er under fortsat udvikling mod lige netop dét, der gør en Casablanca-vin til noget særligt. Som får dig til at tænke Limarí-chardonnay til din sneppe og Maipo-cabernet til lammekøllen. Ikke fordi du med det samme genkender camanchacaen, den karakteristiske morgendis i de kystnære egne, eller de delikate aromaer, som genereres i højdernes betragtelige temperaturfluktuering. Men fordi vinen smager godt.

Read Full Post »

Chile: Udfordringen

2007: I det forrige indlæg giver to fremtrædende aktører på vores hjemlige vinscene hver sit bud på, hvor udfordringen ligger for chilensk vin på det danske marked. Men hvor mener chilenerne selv, at indsatsen bør lægges? Jeg tog blokken med rundt i det chilenske vinland og noterede de vigtigste buzz i branchen lige nu

Vinkonsulenter

En vinkonsulent er en teknisk rådgiver, som kan assistere vinproducenten i forbindelse med høsttidspunkt, assemblage/blending, markedsføring og andre centrale spørgsmål for et vineri. Den globalt omsiggribende anvendelse af konsulentbistand er også nået til Chile, hvor mange vinmagere er meget tilfredse med de specifikke råd – og lige så meget med at kunne skilte med en internationalt anerkendt vineksperts blåstempling af projektet. Franske Michel Rolland, franko-chilenske Patrick Valette og en stigende mængde nationale konsulenter som Alvaro Espinoza og Adolfo Hurtado er med til at distribuere knowhow og en sikker hånd i kvalitetsudviklingen.

Terroir/regionalitet

Som beskrevet i næste indlæg har de chilenske vinproducenter et stort ønske om at promovere de regionale karaktertræk, som gør deres vine unikke for alverden. Detaljeret terroir-udtryk er stadig en introvert disciplin, som mest hjælper vinmagerens egen forståelse for sit råmateriale. Men budskabet om, at Chile har en lige så varieret geografi som klassiske vinlande a la Frankrig og Italien, er så småt ved at bundfælle sig i internationale vinkredse, hvorfra det forventeligt siver ud til forbrugerne over de næste år. Idéen er, at det skal være en varieret og nuanceret oplevelse at drikke chilensk vin, og at du skal opdage det, når det sker.

Generiske vs. varietale vine

En vin er varietal, når den er lavet af en enkelt druesort, fx merlot. Som sådan udtrykker den druens karakter som en funktion af vækststedet. Hvis man blander merloten med fx syrah, kan man ikke længere fastholde merlotens, eller syrahens, såkaldt varietale karakter. Udtrykket bliver snarere en synergi imellem de to druers respektive egenskaber. I så fald taler man om en generisk vin, som mere refererer til sit vækststed, end til en drue. Blandede/generiske vine er med til at understøtte idéen om regionale kompetencer.

Hvem drikker vinen?

Vigtigheden af, at man som vinproducent vælger en lokal distributør, fx i Danmark, som har et vedudviklet distributionssystem, bliver stedse mere tydelig for chilenerne. Chile producerer allerede adskillige vine på internationalt topniveau, men da man historisk har baseret sin samhandel på stor volumen af basisvin, skal der en omstrukturering af distributionen til, hvis de bedste vine skal finde vej til de bedste restauranter. Tilstedeværelsen på gode restauranter er et vigtigt delmål på vejen mod kvalitativ anerkendelse på et marked.

Gamle vinstokke

Planterne på Chiles 115.000 hektar vinmark har en meget lav gennemsnitsalder. Pga. et gunstigt klima yder selv 2-3-årige stokke vin af forbløffende høj kvalitet, men savner alligevel den dybde og naturlige koncentration af frugten, som ældre planter giver. Der er al mulig grund til at have høje forventninger til de i dag unge stokkes gaver om 10-20 år.

Ikke kun unge vine

De færreste forbrugere køber chilensk vin for at lægge det ned i en årrække, og det har tidligere passet industrien fint, da man selvsagt underminerer sin likviditet ved at vente med at udgive vinene til de er nogle år gamle. Med de senere års kommercielle succes er det ikke desto mindre lige, hvad flere og flere af Chiles bedste producenter gør. Resultatet er dels et bevis for, at også chilensk vin besidder et betragteligt udviklingspotentiale, dels at udviklingen er relativt hurtig – du kan nøjes med at vente fem-seks år i stedet for 20, og endelig at chilensk vin er andet og mere end ungdommelig frugt og alkohol.

Lettere stil

Solen skinner i Chile; det kommer vi ikke udenom. Med solskin følger sukker, og med sukker alkohol. Meget alkohol i vinen fordrer meget af alt det andet, hvis vinen skal holde balancen, og så er det ofte så som så med saftighed, lethed og det læskende element. Chiles hvidvine er rigtigt godt på vej til at gøre den fordom til skamme, og mange dygtige producenter arbejder på netop at øge letheden og raffinementet i også de røde vine.

Vinturisme

Overalt i Chiles vinområder skyder småhoteller og romantiske gæstetilbygninger op i forbindelse med ambitiøse vinerier, som gerne vil tage imod vininteresserede turister fra nær og fjern. Både for at give udlændinge mulighed for at besøge vinlandet Chile, men også for at tiltrække lokale liebhavere og dermed stimulere den spirende chilenske vinkultur. Hjemmemarkedets konsumption er dalet fra næsten 100 liter per næse om året til nuværende 15, og en tur til vinområderne et stenkast fra hovedstaden synes et oplagt middel til at retablere interessen.

Carménère-druen

Er Chiles specialitet og utvivlsomt et fremtidigt centralt point of sale. Med sin umiskendeligt pebrede og dybt og underfundigt chokoladelune aromaprofil og en markant struktur med masser af komplementær frugtig tyngde stryger carménère i instrumentet på de fleste velyndere af vinøs vellyd.

Pinot noir

En vanskelig drue over hele verden, og derfor også i Chile enhver vinmagers drøm at mestre. Men verdensmarkedet har en udtalt craving efter pinot, der anses som det sofistikerede valg. Det er det imidlertid langt fra altid, men for Chile er det endnu en vej mod forbrugernes gunst i et andet segment end 3 for 100. Der er stadig langt til pinot-toppen, men enkelte producenter viser bestemt gode takter.

Bæredygtighed og økologi

The natural choice. Tja, hvem kan være modstander af en vis grøn skelen i produktionen af noget, man putter i munden? På vore breddegrader boomer økologien, om end procentstigningen for markedsandelen af økologisk vin kan tælles på meget få fingre. Men at øko, bæredygtighed og den kosmisk lydhøre overbygning biodynamik er en added value, kan vel ingen benægte. Flere og flere chilenske producenter lader sig certificere til økologi. Og hvis man har klimaet til det, forekommer det en oplagt idé. Det gør i hvert fald ikke vinene ringere. Ofte tvært imod.

Store producenter

Fordelen ved, at Chiles vinindustri er bygget op omkring virksomheder, som efter europæiske standarder må kaldes store, er, at vejen til de markeder, der har økonomisk mulighed for at aftage de bedste vine, bliver forkortet af allerede eksisterende distributionsaftaler. Udfordringen ligger i at sørge for at finde afsætning for både de billigere og de dyrere vine. Samtidig har de store virksomheder kapital til at engagere sig i de udviklingsprojekter, som i dag udgør zenit for den chilenske vinkvalitet.

Ikon-vine

Fra græsk ”eikón” i betydningen ”forbillede”. Forbillede for industrien, som har brug for lysende stjerner at sejle efter, og for markederne, hvis anerkendelse af industrien hviler på toppen af den æstetiske kransekage. Chiles antal af vine i ikon-klassen stiger år for år, og flere har vist sig værdige til at tage kampen op mod verdenseliten i blindtest. Kompromisløst kvalitetsfokus er vejen frem for Chiles bedste vinerier, og den eneste vej til internationalt gennembrud.

Read Full Post »

Hvad er mineralitet?

”Mineralitet” er lige nu det smarteste ord i vinens verden. Men hvad betyder det egentlig, at vinen er ”mineralsk”? Hvordan kan vi smage det? Og hvor kommer det fra?

Der findes noget i visse vine, som gør oplevelsen af at smage dem mere nærværende, fokuseret, insisterende og klar. Det samme element fremhæver syrens friskhed, gør vinen mere saftig, forlænger eftersmagen, og får den til at fremstå renere og mere veldefineret. Giver vinen nerve og liv. Er det det, man kalder ”mineralitet”? Jeg tror det, men hvis man nægter at acceptere halve søforklaringer, viser det sig, at ingen rigtigt ved, hvad ordet ”mineralitet” præcist betyder. Det forhindrer dog ikke ordet i at være populært som aldrig før. Vinmagere overalt på kloden, sommelierer, journalister og ikke mindst mange vinproducenters markedsføringsmateriale slynger lystigt om sig med postulatet om, at den ene eller den anden vin er så og så ”mineralsk”. Få gør sig dog den ulejlighed at forklare, hvordan noget, der er ”mineralsk”, smager, eller nøjagtigt hvilke komponenter i vinen, som i givet fald skulle bibringe ”mineraliteten”. Så når den i øvrigt glimrende bog Champagnebibelen fra sidste år ikke færre end 52 gange refererer til en ”mineralitet”, hvad skal vi som læsere så lægge i det? Der findes endnu ikke noget entydigt svar.

jeg tror, det er hensigtsmæssigt for os at betragte en ”mineralsk næse” som et samlebegreb for en række andre, uspecificerede aromatiske associationer, og effekten i munden som den egentlige, eftertragtede, lad os kalde det ”den rigtige”, mineralitet.

Mineralitet i munden

For et par uger siden besøgte jeg en Alsace-producent ved navn Patrick Meyer, hvis vine i øvrigt importeres af forfatterne til førnævnte champagnebibel. Patricks vine er biodynamiske og indeholder så godt som ingen svovl. Frugt er der ikke meget af i næsen på nogen af vinene, der for de flestes vedkommende i bedste fald kan beskrives som originale og anderledes. Men Patrick Meyers fokus som vinmager er ikke næsen: ”Jeg holdt op med at lugte til vin for mange år siden. Næsen er ren overflade. Det, som interesserer mig, er, hvordan vinen optræder i munden. For næsen forandrer sig hele tiden, mens vinens struktur og mineralitet er det, der definerer dens kvalitet.” Og formår man at abstrahere fra næsens fjendske udtryk, har Patrick Meyer fat i noget. Hans vine er intenst saftige og med en tydelig salt smag, som giver dem en helt særlig kvalitet, om end det er en smag, man skal mønstre en vis tolerance for at værdsætte. Den samme form for salthed genfinder man i mange andre særligt økologiske og biodynamiske vine fra gamle vinstokke, og særligt i vine fra de områder, hvor man er mest bevidst om at udtrykke vækststedets kvaliteter. Men selv de, der taler allerivrigst om mineralitet, har svært ved at beskrive, hvordan den registreres. Talrige gange har jeg oplevet, at vinmagere peger på forskellige steder i munden og på halsen eller fægter ud i luften med arme og ben for at demonstrere en slags rummelig, anatomisk dimensionalitet i mineralitetens udtryk inde i munden. Så mineralitet har altså med grundsmagsbalance og mundfornemmelse at gøre? Noget tyder på det.

Mineralitet i næsen

Det forhindrer dog ikke google i at lokalisere 677 steder på internettet, hvor nogen har skrevet ”mineralsk næse” og dermed indikeret, at mineralitet er noget, man lugter i en vin. Særligt mange champagner, bourgogner og tyske rieslinger bliver beskrevet som mineralske. En journalistkollega omtalte ofte Mosel-rieslinger med reference til ”stenfrugt” uden dog at mene stenfrugt i botanisk forstand, fx kirsebær, fersken og valnød, men snarere bogstaveligt talt kombinationen af frugt + sten, som han forstod det: lugten af en håndfuld grus, en flækket flintesten, ler, kalk, blyantspidser. Jeg må med en vis ærgrelse tilstå, at jeg også selv lejlighedsvist er forfaldet til at anvende ordet mineralitet om en vins aromatiske udtryk; dels som en samlet betegnelse for de samme associationer som hos min kollega, men også for at udnytte den sproglige energi og de positive konnotationer, der tilsyneladende ligger i det vinøse buzz-ord. Typisk bliver ordet brugt sammen med betegnelser som ”klassisk” eller ”kølig”, som også må siges at være temmeligt luftige størrelser. I folkemunde, og blandt os journalister, der skal kommunikere om vin, anvendes mineralitet altså også om en kvalitet i næsen. Det gør ikke termen lettere at forstå, og jeg tror, det er hensigtsmæssigt for os at betragte en ”mineralsk næse” som et samlebegreb for en række andre, uspecificerede aromatiske associationer, og effekten i munden som den egentlige, eftertragtede, lad os kalde det ”den rigtige”, mineralitet.

Der er mineraler i vin

Der er mineraler i vin, men det er meget lidt. Næsten aldrig mere end 0,2 % af vægten, hvilket må siges i bedste fald at have homøopatisk indflydelse. Men det er måske også nok. Primært drejer det sig om kalium, forskellige kvælstofforbindelser, fosfor, svovl, magnesium og kalcium, men der kan være mange andre mineraler i mindre koncentrationer. Mineralerne stammer fra den mark, som druerne er dyrket på, og i moderne vinavl anvender man af og til en analyse af en vinmarks mineralske komposition for at afgøre, hvad man skal plante på den, og hvordan man siden får det bedste ud af planterne. Man taler om en vinmarks mineralske ”fingeraftryk”. Men tilstedeværelsen af mineraler i vinmarken er langt fra ensbetydende med, at de samme mineraler kan genfindes i vinen. Først skal mineralerne gøres tilgængelige for optagelse i planten, og når vinen gærer omsættes mange af mineralerne til mere komplekse forbindelser, der gør den direkte relation til marken endnu svagere.

Hvis en vin vil være enestående, må den udtrykke sit terroir, og måske benytte mineraliteten som agent?

Et udtryk for terroir

Ikke desto mindre anvendes mineralitet i vid udstrækning til at beskrive den dimension i en vin, som har direkte reference til frugtens vækststed, det, vi kalder terroir. Både ud fra den altså lidt fantasifulde antagelse om, at det faktisk er jordens mineraler, man smager, men også fordi den mineralske dimension i vinen typisk optræder i vine, som er økologiske og biodynamiske, og i vine fra gamle vinstokke. Tanken er, at økologi og biodynamik som avlsprincipper giver vinplanten incitament til at lade rødderne søge dybt ned i jorden efter vand og næringsstoffer, fordi overjorden er porøs pga. regnorme og andet liv, og vandet derfor effektivt dræner ned i undergrunden. De gamle stokke handler om den tid, det tager for rødderne at vokse og trænge ned gennem jordlagene med sin antagelige mineralske mangfoldighed. Så måske er mineralitet en slags samlebetegnelse for de måder, terroiret kan smages i vinen på? Og dermed en måde til at identificere, om en vin er produceret med henblik på at udtrykke sit terroir eller ej. Uden nogen reference til terroiret er vinen snarere en fortolkning af en bestemt druesort, som i princippet kan dyrkes hvor som helst i verden, og dermed ikke kan siges at besidde noget unikt. Hvis en vin vil være enestående, må den udtrykke sit terroir, og måske benytte mineraliteten som agent?

Associationsleg

At en vin bare er frugtig kan være mægtigt lækkert. Men en oplevelse for livet bliver det aldrig. Kompleksitet og dybde – flerdimensionalitet – er kvaliteter, vi bør kræve af dyre vine. En verden at drømme sig ind i, at blive opslugt af og forundret over. Men vinen skal også være appetitlig og hele tiden ægge til den næste tår. Pirre og forføre dig. Og lade den liflige fornemmelse blive hængende i kroppen så længe, det er muligt. Måske er det det, vi skal bruge mineralitet til? Og måske er det ok, at ordet både bruges om næsen og om munden, så længe vi kan skille tingene ad. Nogle gange refererer vi til en associationsrække, som er vanskeligt definerbar og dermed hensigtsmæssig at samle, så vi ikke forsimpler tingene unødigt. Andre gange er det en mere konkret beskrivelse af de dele af oplevelsen i munden, grundsmagsbalance og mundfornemmelse, som ikke kan tilskrives frugtighed, alkohol, fenoler eller syren alene. At mineralitet har tætte bånd til syrens udtryk og dermed vinens friskhed og saftighed er der næppe nogen tvivl om, men hvad den derudover bevirker – og hvad der bevirker den – har vi endnu til gode helt at forstå. En anden Alsace-producent, Jean Trimbach, udtalte til februarnummeret af fagbladet Drinks Business om mineralitet: ”Den er der! Den findes! Det er den filosofiske del af vinen; den mest intellektuelle del af vinen, som vi endnu har til gode at få bedre analyseret og kvantificeret.” Indtil da må vi nøjes med at drikke den. Og det kan heldigvis være ganske fornøjeligt.

Read Full Post »

Forårsvin fra Alsace

Alsace er ikke trendy. Det er området simpelthen for veletableret og konsistent til. Alsace er en smuk konstant i vinens verden, og dog fuld af aktualitet på danske forårsborde.

Jeg er vild med vin fra Alsace! Jeg elsker den liflige kombination af saftig og forfriskende syre og masser af koncentreret frugt, alkohol og måske en lille sødme til at ægge mig til en ekstra lillebitte tår. De kan noget helt særligt i Alsace. Og ikke desto mindre er det et vinområde, som jeg med jævne mellemrum skal hanke op i, mindes om, ja, nærmest genopdage. Igen og igen. For efter en tid i min opmærksomhed bliver Alsace-vinene gang på gang overskygget af et spændende tysk område, af østrigsk vin, af vin fra Tyrol, Patagonien, Galicien, Etna eller noget andet trendy. Vinene fra Alsace er ikke trendy. De er der ligesom bare altid. Og leverer imponerende konsistent sin kernekvalitet år efter år. Og dog rummer Alsace mere gastronomisk aktualitet end de fleste af verdens vinområder.

Men selvfølgelig skal vin ikke altid bare være frisk og nem at slubre lystigt af en feltflaske i camp-letten.

Hvad er det fede ved Alsace?

Om du er til den ene eller den anden druesort, tørre vine, søde vine, unge eller gamle vine, vin til mad eller uden, så er der en Alsace-vin til dig. Her er min egen liste over, hvad der gør Alsace til et spændende vinområde:

1. Vin fra et område tæt på Danmark
2. Vinene kan være helt enkle eller meget komplekse
3. Vinene afspejler, hvor de kommer fra (terroir)
4. Masser af økologisk og biodynamisk vin
5. Det er vin til moderne dansk mad
6. Vin til forår og sommer
7. Nå ja, og så smager det rart

Nært, nemt og med indkøbsmuligheder

Ifølge google er der 1100 km fra Århus til Alsaces hovedby Colmar, og mon ikke man kan tilbagelægge det på en 10-12 timer på en god dag? Det er der i hvert fald rigtigt mange danskere, som gør for tiden, og i Alsace melder man om en klar stigning i antallet af danske vinturister, selvom området også historisk har været et mægtigt populært stoppested, når familien Jensen eller Hansen var på vej hjem fra sydligere himmelstrøg. I dag er det stop relevant som aldrig før, fordi Alsace har anlagt et sirligt netværk af smukke vinruter, som går forbi bogstaveligt talt hundredvis af små vinproducenters kælderdørsudsalg. Der er stadig masser af penge at spare på en rask omgang hjemmeimport, og så længe bagagerummets indhold er til eget forbrug, er der ingen begrænsning på mængderne, du må slæbe over grænsen. Det skulle lige være din levers.

Til forår og sommer

Vinene fra Alsace er aktuelle, fordi foråret – på udvalgte dage – brager løs over det ganske danske, og fordi vi således har brug for vine, der kan drikkes i haven, på terrassen, på stranden, i sommerhuset, af en gammel kop og i en frisk forårsbrise – uden at tabe væsentlige kvaliteter. Det kan Alsace-vine, fordi de fleste er produceret af såkaldt aromatiske druesorter, som er så udtryksfulde i næsen, at der skal mere end et dårligt glas eller et vindpust til at kompromittere den gode oplevelse. Desuden er vinene forfriskende og læskende og som sådan velfungerende, når det er varmt, og når solen skinner. I en gastronomisk kontekst gør Alsace sig særligt godt om foråret, når alle de spæde og knitrende sprøde grøntsager begynder at bevæge sig ind på vore spiseborde. Den slags kræver nemlig vine, som ikke overdøver grøntsagernes delikate udtryk, men som kan understøtte det lette, fine og elegante. Samtidig har de fleste både syrestruktur og frugtig pondus nok til at hamle op med mousselinen til aspargesene, smørsovsen til de nye kartofler og den opbagte persillesovs til din hornfisk.

Drue eller terroir

Men selvfølgelig skal vin ikke altid bare være frisk og nem at slubre lystigt af en feltflaske i camp-letten. Vin skal nogle gange være kompleks, dyb og dragende – udfordrende og drilagtig, sågar. Noget, man kan tale om, analysere, overveje og forundres over og dvæle ved som ethvert andet kunstværk. Den dimension leverer Alsace primært via sit fokus på at udtrykke den såkaldte terroir-dimension i vinene, dvs. man skal kunne smage, præcis hvor vinen kommer fra. Til at hjælpe med det har man udvalgt 51 marker og kaldt dem for ”grand cru”, hvilket er den højeste formelle udmærkelse i området. Dertil kommer mere end 1.000 lokale benævnelser, såkaldte ”lieux-dits”, som Alsace-producenterne opfatter som en slags ”premier cru”-niveau, selvom det ikke er officielt anerkendt. Det kan være en god idé at forstå en vin fra Alsace som vine, der enten vil udtrykke druens kvaliteter (vin de fruit) eller vækststedets kvaliteter (vin de terroir). Sidstnævnte vil typisk være noget dyrere end de første, fordi det er sværere at skabe det nødvendige rum i en vins smagsbillede, som terroir-dimensionen kan udfolde sig i. Ikke mindst hvis man arbejder med meget ekspressive druesorter som gewürztraminer og muscat.

Verdens førende på økologi

En af måderne at give vækststedet mere taletid på, er ved at undgå at manipulere alt for meget med markens naturlige liv, og måske snarere stimulere det til at bekæmpe sygdomme ved egen hjælp. Det er tanken bag økologisk og biodynamisk vinproduktion, og med cirka 10 % af områdets samlede produktion certificeret i en af de to kategorier bringer Alsace sig på en klar førsteplads, som verdens førende producent af øko- og bio-vin. Også i kældrene arbejdes meget med det, man kalder for ”naturlig” vinproduktion, dvs. at vinen populært sagt får lov til at lave sig selv uden nogen særlig indgriben fra vinmageren. Det er med til at bevare idéen om, at vinmarkens unikke egenskaber bliver transmitteret hele vejen fra stokken til dit glas. Og så er det op til dig at fange sammenhængen. Eller at lade være. Og tale med dine gæster om noget andet. Og bare nyde den klare frugt, gyldne kulør og næsen fuld af blomster. Begge dele er en oplevelse.

Read Full Post »

Boykot sydeuropæisk vin?

Der hersker den udbredte misforståelse, at vin fra Chile og Australien per definition belaster miljøet mere end europæiske vine, når de bliver drukket i Danmark. Sandheden er mere nuanceret.

En af mine artikler om danskernes vinforbrug er blevet citeret på en blog med titlen ”Energi1 – holdninger til energi og miljø” med overskriften ”Boykot oversøisk vin”. Her skriver Michael N. følgende efter at have fået serveret et glas chilensk vin på en rejse til Malta: ”I Europa produceres der fantastiske vine, så hvorfor dog spilde verdens tilbageværende olie ressourcer på at have skibe sejlende omkring på verdenshavene på vej til Danmark og det øvrige Europa med vin? Vi burde som ansvarlige forbrugere starte en boykot af oversøisk vin for at minimere det oliespild som denne usmagelige vinimport udgør.” Kommentaren giver mig lyst til at tilbyde en lille, uvidenskabelig nuancering. For selvom jeg har al mulig respekt for den grundholdning, som kommer til udtryk i indlægget, så er sagen om energiforbruget i forhold til produktion og transport af en flaske oversøisk hhv. europæisk vin noget mere kompleks, end Michael N. tilsyneladende er klar over.

Kompleks energiudregning

I det specifikke tilfælde med den chilenske vin på Malta har skribenten selvfølgelig ret: Malta er cirka 20 km lang på sit bredeste sted, og transportbehovet for en lokalt produceret vin er selvsagt minimalt. Men nu sidder vi jo desværre ikke alle på Malta, og realiteten for en dansk vinforbruger er snarere valget mellem den chilenske vin og en europæisk ditto på eget spisebord i Køge eller Kerteminde, hvortil de kære dråber jo skal transporteres noget længere. Men den chilenske vin er ikke nødvendigvis den, som belaster miljøet mest på sin vej fra have til mave!

Transport med eller uden flaske

Årsagen er, at kun 76 vinproducenter i Chile repræsenterer 85 % af eksporten fra landet. De er store og effektive og eksporterer i langt de fleste tilfælde deres produkter i store mængder af gangen – typisk i en plastikpose i en container med 25.000 liter, som så bliver flasket der, hvor vinen skal konsumeres. De fleste europæiske vine, som konsumeres i Danmark, flaskes i produktionslandet, og dermed næsten fordobles transportvægten af 75 cl vin (en almindelig vinflaske vejer mellem 500 og 800 gram). I øvrigt er der en stærkere tradition for at præsentere de oversøiske vine i en bag-in-box med 3 liter vin, så vinen overhovedet ikke flaskes i traditionel forstand, hvilket i høj grad formindsker energiforbruget. Men tendensen er stigende også for europæisk vin i BIB, så det er ikke det stærkeste argument i denne sammenhæng.

Sydeuropa mere belastende end Chile

Men transporteres, det skal både den europæiske og den chilenske vin for at komme frem til den danske forbruger. Vinen fra Europa bliver typisk transporteret med lastbil, mens den chilenske bliver sejlet til den nærmeste havn. Ifølge en rapport fra American Society of Wine Economists udleder landtransport 5 gange mere CO2 end tilsvarende afstand med skib. Og da den europæiske vejer det dobbelte af den chilenske pga. flasken, så ender vi med en faktor 1:10 per tilbagelagt km i chilenerens favør. Hvis vi antager, at der er 15.000 km’s sejlads fra udskibningshavnen Valparaiso i Chile og til København, så er alt, hvad der ligger længere væk end 1/10 af den afstand fra Danmark altså mere CO2-belastende, hvis vinen skal fragtes med lastbil. 1.500 km fra København er cirka afstanden til Bourgogne i Frankrig, som du dermed kan købe med god samvittighed. Men alt, hvad der kommer længere syd fra, er i princippet (og meget groft forenklet) mere CO2-belastende end chileneren.

Pas på romantik og fordomme

Endelig bør det nævnes, at en flaske chilensk vin i gennemsnit koster cirka det halve af en fransk (9 kr./flaske for Chile mod 16,50 kr./flaske for Frankrig i indkøbspris i 2009) og dermed har den større sandsynlighed for at ende på hylden i det supermarked, hvor forbrugeren foretager sine øvrige indkøb. Den franske vin har en statistisk større sandsynlighed for at blive købt i en specialforretning (eller via internet), som kræver en ekstra køretur for forbrugeren eller for vinen. Der er mange, mange andre faktorer, som påvirker energiforbruget og CO2-udledningen af et specifikt produkts vej fra jord til bord, og ovenstående er som sagt en virkelig grov skitse, hvis formål også bare er at sætte indlægget på Energi1.dk lidt i perspektiv. Hvis en overskrift opfordrer til at “boykotte oversøisk vin”, så bør der være mere substans i argumentationen, så vi ikke forfalder til at basere vores valg på tomme fordomme og romantik.

Se i øvrigt modellen her: http://blog.chrishanrath.com/wp-content/uploads/2009/06/vine-chart.jpg

Read Full Post »

Sydafrikas 39 bedste vine

2010-udgaven af John Platters guide til sydafrikanske vine er et godt vindue til den moderne stil, som landet mestrer bedre og bedre.

Bloggens udsendte medarbejder var på pletten med frisksmurt gane og slebet pen, da 2010-udgaven af den såkaldte ”Platter’s” blev lanceret i Sydafrika i november måned. 39 vine fandt vej til den eftertragtede udmærkelse af fem stjerner, og det er vel at mærke ud af en bruttopulje på mere end 6.000 vine, som guidens 19 professionelle smagere har sat tænderne i. Den aldrende John Platter selv kastede det faglige håndklæde i ringen for år tilbage, og nøjes nu med at møde op til guidens receptioner og trykke hænder og slubre et glas eller to sammen med konen Erica.

Smag, nyheder og generel udvikling

Foruden at give indsigt i smagsmæssig profil for hver enkelt vin fra stort set alle Sydafrikas vinerier, beretter Platter’s også om udviklingen i forskellige regioner og sågar om nyheder fra de enkelte vinhuse. Og så uddeles der et antal stjerner fra en halv til fem til hver smagt vin, og de allerbedste fremhæves i begyndelsen af guiden. Det er interessant læsning af flere årsager. For det første fordi listen af femstjernede producenter jo nærmest kan anvendes som dosmerseddel for den, der gerne vil undersøge, hvor god vin, der egentlig bliver lavet i Sydafrika. Men også på et mere generelt plan siger listen noget om, hvilke druesorter og vintyper, som lige nu fungerer bedst på Afrikas sydspids.

Syrah, sauvignon blanc og blends

Enkeltdruevine tegner sig for overraskende få vine på listen, så noget tyder altså på, at Sydafrikas klima tøjles bedst med flere end en enkelt komponent at blande med. 14 ud af listens 39 punkter er blandede vine, og både cabernet sauvignin, grenache, pinotage og chenin blanc har kun en enkelt vin hver på listen. Der er to pinot noir-baserede og tre chardonnayer. Til gengæld er der fire syrah-vine og fem sauvignon blancer, hvilket stemmer helt overens med overtegnedes observationer og holdning i øvrigt. Med andre ord: Skal det være sydafrikansk og rigtigt godt, så snup en syrah/shiraz, en sauvignon blanc, eller gå efter vine, som er blandet af flere druer.

Du kan læse mere og bestille guiden online for omkring 150 kr. på www.wineonaplatter.com.

Read Full Post »

Malbec med mere

Tak for fyldig feedback, tips og tanker. Jeg lover at gøre mit for at minimere risikoen for afsætningsproblemer i den argentinske vinindustri. I første omgang med en behørig egenabsorption af malbec, som ifølge blogfolket er toppen af den argentinske vinpop. Men druen kan også uden hjælp fra Andes-højder, 300 solskinsdage og bandoneon-lir under gæringen.

Den mørke frugt er meget anvendt i Frankrig, hvor den under pseudonymet auxerrois lægger struktur til vores alle sammens Prins H’s berygtede Château de Caïx fra den sydvestfranske region Cahor. Faktisk er Château de Caïx ikke nær så strid som sit rygte. I den årgang 1999, som Chris Wine lige nu sælger for en rund hundredmand (nærmeste forhandler oplyses på 43 43 65 65), er de i ungdommen så uforsonlige tanniner flot integreret i den modne frugt, og næsen er stor, åben og kompleks. Bestemt sin beskedne pris og en ekstra chance værd. For Prins Knud.

I Loire går krabaten under betegnelsen côt og leverer her struktur, kulør og fersk aroma til de lokale blends med cabernet franc, gamay og grolleau. Det er ikke mange røde tourainer og knastørre Loire-roséer, vi sætter til livs herhjemme, men for velyndere af den argentinske latino-version er det et sjovt perspektiv at få på sin favoritdrue.

Endelig spiller malbec en mindre rolle i den klassiske bordeaux-blanding med cabernet sauvignon, merlot, cabernet franc og petit verdot. Den sidste traditionelle bordeaux-drue, carmenère, hvis anvendelse i Frankrig i dag er meget begrænset, er sjovt nok blevet Chiles vinøse stolthed, og den næstmindst anvendte altså Argentinas ditto.

Malbec fandt vej til Argentina i 1868, da en fransk agronom mente, at den ville fungere godt i landets klima. Han havde ret, og i dag er druen om noget flagbærer for Argentinas ambitioner i retning af opbygningen af et gastronomisk image at kunne flagre for turister, gourmeter, vinelskere og andre kulturkonsumenter på begge sider af Atlanten.

Read Full Post »

129 argentinere (2007)

Indhold

1. Introduktion
2. 10 bedste argentinske vinkøb i Danmark
3. 10 bedste argentinske vine i Danmark
4. Testen
5. Samlet resultat
6. Individuelle vurderinger
7. Udgået med prop
8. Forhandlere

 

129 argentinere – kvali for din peso

 

Vinmagasinet har foretaget den mest omfattende test af argentinsk vin på dansk jord til dato. Af 129 testede vine var 88 korrekte eller overraskende gode til prisen. Kun tre vine var direkte skuffende. Det må siges at være konsistent kvali for din peso

I løbet perioden 2002 til 2006, begge år inklusive, fandt ikke færre end 812 forskellige vine vej fra Argentina til Danmark. Siden er flere strømmet til, og argentinsk vin fylder mere og mere både i hyldemeter og en voksende dansk bevidsthed om vinverdenens muligheder.

2007 bliver et vigtigt år for argentinsk vin i Danmark. Det er året, hvor mange af de bodegaer, som startede produktionen efter landets økonomiske krak i 2001, kan eksportere sine første årgange, enten 2003, 2004, 2005 eller 2006 for hvidvin, og oven i købet gøre det i en tid, hvor dollaren, og dermed også Argentinas lokale møntfod, pesoen, er lav, og vinene følgelig konkurrencedygtige. Ikke alene bliver 2007/2008 nogle år med rekordmange argentinske vine på markedet, men også de år hvor kvaliteten er allerhøjest i forhold til prisen.

Vinmagasinet satte sig for at teste så bredt et udsnit som muligt af de argentinske vine, som importeres til Danmark, og vi har samtidig forsøgt at fokusere på de vine, der er eksponenter for den klare kvalitetsfokusering, som Argentina oplever for tiden. Mange af vinene i testen ligger derfor prismæssigt lidt højere end gennemsnittet; kun en god håndfuld supermarkedsvine er med og sølle to versioner pakket i BIB.

Som sådan er testen mere repræsentativ for, hvad der lige nu foregår i den argentinske vinindustri, end hvad der lige nu dominerer salgsstatistikkerne herhjemme. Lad os kalde det et kig ind i fremtiden og en tro på, at sølvlandet atter vil rejse til fordums storhed, og i vinøs sammenhæng fortsætte den kvalitative himmelflugt. Argentina er godt på vej!

Fakta

Udvælgelse

Vinene i testen er udvalgt på baggrund af en gennemgang af eksportdata fra den argentinske producentorganisation Wines of Argentina, krydstjekket med de seneste års resultater i den internationale vinpresse og Vinmagasinets selvudråbte Argentina-korrespondent Rasmus Holmgårds erfaringer fra en netop overstået studierejse i Sydamerika.

Et-styks-priser uden rabat

Alle de angivne priser er et-styks-priser, hvilket i flere tilfælde er gået ud over den kontante vurdering af vine fra fx Philipson og Laudrup, som meget konsekvent fokuserer på salg af hele kasser med tilhørende mængderabat. En gennemgang af forhandlernes hjemmesider, som listes på sidste side af testen, vil åbenbare en sandfærdig jungle af mængderabat-ordninger af alt fra 5 til 40 %. Vinmagasinet har ikke set det som sin opgave at formidle salgsstrategier, men har alene taget stilling til, i hvilket omfang vinen var sin reelle et-styks-pris værd.

Malbec fra mange producenter

Vi har desuden søgt en bredde i producentrepræsentation snarere end at præsentere hele sortimentet fra en bestemt virksomhed. Særligt har vi bedt om malbec-baserede vine, men i øvrigt ladet det være op til importørerne at vælge de bedste vine til prisen.

Hvor og hvornår

Vinene er smagt tirsdag den 20. marts på Østerbro i København af Anders Halskov-Jensen, Kristian Gomes Bindslev, Ib Sørensen, Morten Bundgaard og Rasmus Holmgård. Det var solskinsvejr.

10 bedste argentinske vinkøb i Danmark

Vinmagasinets bud på de 10 argentinske vine på det danske marked, som er bedst i forhold til sin pris

 

Trapiche Sauvignon Blanc 2006, Mendoza, 45 kr., AMKA

God, sauvignon-typisk næse. Fin sprød mund. Dejlig vin! ***** (5 ud af 6)

La Flor de Pulenta Estate Sauvignon Blanc 2006, Mendoza, 75 kr., Propperiet

Indbydende næse. Knivskarp mund. Lækker, crisp vin. ***** (5 ud af 6)

 

Quara Malbec 2005, Bodega Félix Lavaque, Valle de Cafayete, 30 kr., Fakta

Solbærbusk i næsen. God, ren frugtmund. Superkøb. ***** (5 ud af 6)

 

Finca Flichman Malbec 2006, Mendoza, 48,25 kr., Superbest

Purung, herligt ekspressiv og vinøs med elegant struktur og behagelig lakridsnæse ***** (5 ud af 6)

 

Alta Vista Cosecha Malbec/Tempranillo 2005, La Casa del Rey S.A., Mendoza, 52 kr., Sigurd Müller

Tæt struktur, nydelig frugtig tyngde og en labert solmoden næse af lakrids og brombær ***** (5 ud af 6)

 

Trapiche Oak Cask Malbec 2004, Mendoza, 60 kr., AMKA

Nydeligt formuleret, rund og rar vin med et blødt og veludviklet udtryk til trods for en markant tannisk finale ***** (5 ud af 6)

Fabre Montmayou Malbec Gran Reserva  2004, Luján de Cuyo, Mendoza, 99 kr., Pedersborg vin

Skøn næse med florale toner, ren, mineralsk, og velproprtioneret, meget lækker mund ***** (5 ud af 6)

 

Atipax Reserva 2004, Alcazar SRL, Tupungato, Mendoza, 99 kr., Vinens Verden

Velmoden, laber frugt med en tyngde, der flot matcher chokoladenæsen og resten af den afrundede struktur ***** (5 ud af 6)

Pulenta Malbec 2005, Mendoza, 135 kr., Propperiet

Flot struktur, varm, charmerende og dog rank, ren og fokuseret, flot vin ***** (5 ud af 6)

Bianchi Particular Malbec 2004, Valentin Bianchi, San Rafael, Mendoza, 139,75 kr., H.J. Hansen

Intens, næsten animalsk næse. Lækker mund med solmoden sødme. ***** (5 ud af 6)

 

10 bedste argentinske vine i Danmark

Glassene er givet på baggrund af en vurdering af vinens kvalitet i relation til prisen, men hvis penge er uden betydning, bør følgende 10 vine tælles blandt de allerbedste på det danske marked

Pulenta Gran Cabernet Franc 2005, Mendoza, 200 kr., Propperiet

Voldsomt ekspressiv, imponerende aromatisk, varietal næse, smuk struktur, elegant, flot ***** (5 ud af 6)

Pulenta Gran Corte 2004, Mendoza, 200 kr., Propperiet

Nydeligt læskende struktur, fin syre og ekstremt smagfuld frugt af hindbær og vanille ***** (5 ud af 6)

Finca Flichman Dedicado 2001, Mendoza, 249 kr., Kjær & Sommerfeldt

Helstøbt, velproportioneret, moden og smukt udviklet, stadig markant tannin og saftig syre ***** (5 ud af 6)

 

Terrazas de los Andes Afincado Malbec 2004, Mendoza, 259,75 kr., Skjold Burne

Lækkert blød og indladende frugtighed i både næse og mund, nydelig, velproduceret balance ***** (5 ud af 6)

Terrazas/Lurton Cheval des Andes 2001, Vistalba, Mendoza, 495 kr., H.J. Hansen

Smukt modent udtryk, kompleks og dyb, choko, tobak, store runde tanniner, stadig livlig ***** (5 ud af 6)

 

Catena Zapata 2001, Mendoza, 550 kr., Philipson Wine

Sødmefuld og velmodnet hindbærfrugt, sprælske syretriller og et kækt tannisk bid til bøffen ***** (5 ud af 6)

 

Benegas Lynch Cabernet Franc 2003, Mendoza, 300 kr., Malbeck

Intens, koncentreret, labert frugtig og alligevel top-spændstig og perfekt struktureret ***** (5 ud af 6)

 

Val de Flores 2004, Mendoza, 400 kr., Philipson Wine

Dyb, varm, kompleks og uimodståelige næse over en massiv frugtig tyngde i perfekt balance ***** (5 ud af 6)

Trapiche Iscay 2004, Mendoza, 319 kr., Amka

Let faddomineret kraftanstrengelse af en let ufærdig frugtbombe med stort udviklingspotentiale **** (4 ud af 6)

Achaval Ferrer Finca Mirador 2004, Mendoza, 842 kr., Laudrup Vin

Kæmpevin i perfekt balance, voldsom tannin, tonstung frugt, imponerende – og prisen også ditto høj *** (3 ud af 6)

Testen

Samlet resultat

6 stjerner = 0
5 stjerner = 21
4 stjerner = 67
3 stjerner = 38
2 stjerner = 2
1 stjerne = 1

Malbec

Pulenta Malbec 2005, Mendoza, 135 kr., Propperiet

Flot struktur, varm, charmerende og dog rank, ren og fokuseret, flot vin ***** (5 ud af 6)

 

Mendel Malbec 2004, Mendoza, 170 kr., Philipson Wine

Kernesund frugt, velafstemt træ og en ferm struktur i denne topmoderne skønhed ***** (5 ud af 6)

 

Finca Flichman Malbec 2006, Mendoza, 48,25 kr., Superbest

Purung, herligt ekspressiv og vinøs med elegant struktur og behagelig lakridsnæse ***** (5 ud af 6)

 

Trapiche Oak Cask Malbec 2004, Mendoza, 60 kr., AMKA

Nydeligt formuleret, rund og rar vin med et blødt og veludviklet udtryk til trods for en markant tannisk finale ***** (5 ud af 6)

Fabre Montmayou Malbec Gran Reserva  2004, Luján de Cuyo, Mendoza, 99 kr., Pedersborg vin

Skøn næse med florale toner, ren, mineralsk, og velproprtioneret, meget lækker mund ***** (5 ud af 6)

Quara Malbec 2005, Bodega Félix Lavaque, Valle de Cafayete, 30 kr., Fakta

Solbærbusk i næsen. God, ren frugtmund. Superkøb. *****(5 ud af 6)

Bianchi Particular Malbec 2004, Valentin Bianchi, San Rafael, Mendoza, 139,75 kr., H.J. Hansen

Intens, næsten animalsk næse. Lækker mund med solmoden sødme. *****(5 ud af 6)

Finca La Colonia Malbec 2006, Bodega Norton, Mendoza, 50 kr., Vinens Verden

Pæn fersk og fyldig frugt, udmærket struktur og helhed i en ukompliceret stil **** (4 ud af 6)

Finca Flichman Vino Reserva Malbec 2005, Mendoza, 65 kr., Superbest

Delikat og slank stil med finesse og et godt tannisk bid, frisk syre og passende frugt **** (4 ud af 6)

Salentein Malbec 2004, Valle de Uco, Mendoza, 68 kr., Bilka

Ren, pæn, velformet og velproduceret vin med markant tannisk struktur, udmærket **** (4 ud af 6)

Pulenta La Flor Malbec 2006, Mendoza, 75 kr., Propperiet

Fersk og ungdommeligt vinøs næse med en lille mineralsk kant, frisk og ligetil **** (4 ud af 6)

Michel Torino Malbec 2005, Calchaqui, 69 kr., Irma

Fadpræget staldnæse. Sød og lækker, men lidt upersonlig mund. OK. ****( 4 ud af 6).

Cuyum Mapu Malbec, Mendoza, 54,50 kr., Norton Vinimport
Sød, let parfumeret tud. Munden er noget rustik, men prøv med lidt luft. Ok. ****(4 ud af 6)

El Felino Malbec 2004, Vina Cobos, Mendoza, 139 kr. (78,25 kr. for medlemmer), Nordic Wine Club

Dyb og lækker chokoladenæse med et sjovt flor af bagegær, munden stor, rund og blød, lækker **** (4 ud af 6)

Terralis Malbec Reserva 2004, Finca La Chamiza, 90 kr, Theis Vine

Varm, venlig og charmerende frugtig bamsevin i let overmoden stil, indbydende og ødsel **** (4 ud af 6)

 

Las Moras Malbec Reserva 2005, Finca Las Moras, San Juan 79 kr., Glud Vin

Indbydende frugtig næse, og eg, som integreres perfekt i både næse og mund, dejlig **** (4 ud af 6)

Lurton Malbec 2005, J&F Lurton, Valle de Uco, Mendoza, 60 kr., Erik Sørensen Vin

Frisk frugtig vin med en lille snavset kant af lakrids og stald, saftig mund og pænt tannisk bid (4 ud af 6)

Bodega Del Fin Del Mundo Malbec 2004, Neuquén, Patagonia, 80 kr., Philipson Wine

Labert frugtig næse og mund, fin rank struktur og en lang, lækker eftersmag med en kant af træ **** (4 ud af 6)

 

Santa Julia Reserva Malbec 2005, Familia Zuccardi, Mendoza, 85 kr., Slagelse Vinkompagni

Lækkert fyldig, varm og velstruktureret chokoladefrugtig vin med pænt bid **** (4 ud af 6)

 

Uxmal Malbec 2005, The Wines of Catena, Mendoza, 150 kr/3liter, Philipson Wine

Inbydende og poppeloppet børnesød lækkerbisken, frugtig og ok struktureret **** (4 ud af 6)

 

Jean Bousquet Malbec 2005, Tupungato Valley, Mendoza, 59kr. (34,74kr. for medlemmer), Nordic Wine Club

Delikat omend lidt lukket næse. Let, elegant mund med svag sødme, inden det afsluttende tanninbid. ****(4 ud af 6)

 

Finca La Escondida Malbec Reserva 2004, Peñaflor S.A., San Juan, 73,50 kr., Cappa Vin

Pinot-agtig letbenet næse. Ren, men meget let mund. Charmerende. ****(4 ud af 6)

 

Quara Barrique Aged Reserva Malbec 2004, Bodega Félix Lavaque, 59 kr., Fakta

Tæt, parfumeret frugtnæse. Munden har frisk syre, holdt i skak af rigelig frugt. ****(4 ud af 6)

 

Trapiche Malbec 2006, Mendoza, 45 kr., AMKA

Næse med god frugt. Munden er ret sød, med masser af drinkability. ****(4 ud af 6)

 

Juan Benegas Malbec 2004, 80 kr., Malbeck

Lækker tjæret næse og spændstig robust mund. Powervin. ****(4 ud af 6)

 

Kaiken Ultra Malbec 2004, Mendoza, 89,75 kr., Bichel Vin

Masser af moden frugt og mynte i næsen. Mineraler og godt tanninbid. Udfordrende. ****(4 ud af 6)

 

Alta Vista Premium Malbec 2005, La Casa del Rey S.A., Mendoza, 72,50 kr., Sigurd Müller

Dejlig solbærtud. Tæt lakridset mund med god frugt og bid. ****(4 ud af 6)

 

Tupun Malbec 2006, Valle de Tupungato, Mendoza, 59 kr., Vinens Verden

Lækker skovbærnæse. Munden meget let, men tiltalende på næsten burgundisk vis. ****(4 ud af 6)

 

Melipal Malbec 2004, Mendoza, 80 kr.,  Philipson Wine

Pæn og velstruktureret, lidt lukket næse, savner lidt frugtig tyngde, profi men kedelig *** (3 ud af 6)

Alamos Malbec 2005, Mendoza, 90 kr.,  Philipson Wine

Ren, pæn og ukompliceret mønster-malbec uden de store armbevægelser *** (3 ud af 6)

Elsa Bianchi Malbec 2004, Valentin Bianchi, San Rafael, Mendoza, 69,75 kr., H.J. Hansen

Let krydret, røget, mineralsk og frugtig næse af kirsebær, alkoholisk sødmefuld og overmoden mund *** (3 ud af 6)

Doña Paula Malbec 2005, Luján de Cuyo, Mendoza, 92 kr., AMKA

Vellavet og flot struktureret vin, fast tannin, ingen stor næse, en smule glat *** (3 ud af 6)

 

Bodega Norton Reserva Malbec 2004, Luján de Cuyo, Mendoza, 79 kr., Vinens Verden

Fin blomst i en lidt flygtig næse. Munden lidt klodset. ***(3 ud af 6)

 

Finca Flichman Aberdeen Angus Malbec 2005, Mendoza, 69, Kjær & Sommerfeldt

Let solbærtud. Lidt for livlig syre i munden. Mangler krop. ***(3 ud af 6)

 

Melipal Malbec 2004, Mendoza, 80 kr.,  Philipson Wine

Pæn og velstruktureret, lidt lukket næse, savner lidt frugtig tyngde *** (3 ud af 6)

 

Candela Malbec Reserve 2006, Bodegas Escorihuela Gascon, Mendoza, 79 kr., Østjysk Vinforsyning

Lækker og kompleks næse. Munden er lidt spids, og beder om  et ledsagende måltid. ***(3 ud af 6)

 

Chakana Malbec 2005, Proviva SRL., Mendoza, 69 kr., Glud Vin

Sødlig alkoholdomineret næse. Lidt utilnærmelig pga skarpe tanniner. ***(3 ud af 6)

 

 

Cabernet Sauvignon

Finca Flichman Vino Reserva Cabernet Sauvignon 2005, Mendoza, 48,25 kr., Superbest

Tydeligt, men ikke skæmmende fad i næsen. Endnu rå tanniner i munden, men luft den lidt. ****(4 ud af 6).

 

Alamos Cabernet Sauvignon 2005, Mendoza, 90 kr., Philipson Wine

Indbydende, parfumeret næse. Munden lidt rå endnu, men lover godt. ****(4 ud af 6)

 

Fabre Montmayou Cabernet Sauvignon Gran Reserva  2004, Luján de Cuyo, Mendoza 99 kr., Pedersborg vin

Blomst og stald i skøn næsesymbiose. Tæt, fadpræget mund, men ikke uden ambitioner. ****(4 ud af 6).

 

Phebus Cabernet Sauvignon 2005, Fabre Montmayou Wines, Luján de Cuyo, Mendoza, 59 kr., Pedersborg Vin

Solmoden frugt og peberfrugt i næsen på en lidt syrestram men acceptabel vin. ****(4 ud af 6)

 

Trapiche Cabernet Sauvignon 2006, Mendoza, 45 kr., AMKA

Lille parfumeret frugt. Sød mund uden kanter. Uskadelig. ****(4 ud af 6)

 

Salentein Cabernet Sauvignon 2003, Valle de Uco, Mendoza, 68 kr., Bilka

Gavmild næse.Blød mund i international stil. Savner lidt kant. ****(4 ud af 6)

 

Finca La Escondida Cabernet Sauvignon  Reserva 2004, Peñaflor S.A., San Juan, 73,50 kr., Cappa Vin

Godmodig og vellavet vin med dæmpet varietal karakter, men til nydelig saft og kraft **** (4 ud af 6)

Trapiche Oak Cask Cabernet Sauvignon 2004, Mendoza, 60 kr., AMKA

Harmonisk cabernet åbenbarer sig i smuk teglrød væske. Godt integreret fad og velplaceret tannisk haps ****(4 ud af 6)

 

Jean Bousquet Cabernet Sauvignon 2005, Tupungato Valley, Mendoza, 59kr. (36,51 for medlemmer), Nordic Wine Club

Moden og indbydende næse. Likøragtig sødme i munden, med rå tanniner til slut. ***(3 ud af 6).

 

Chakana Cabernet Sauvignon Reserva 2003, Proviva SRL., Luján de Cuyo, Mendoza, 95 kr., Glud Vin

Duft af færgedæk på den fede måde. Meget ung og fadtannisk, men kommer måske med tålmodighed. ***(3 ud af 6)

 

Finca Flichman Aberdeen Angus Cabernet Sauvignon 2006, Mendoza, 69, Kjær & Sommerfeldt

Lidt stikkende yoghurt næse.Munden mere tilgængelig, men lidt uharmonisk. ***(3 ud af 6)

 

Finca Flichman Oak Aged Cabernet Sauvignon 2005, Mendoza, 65 kr., Superbest

Lidt grøn, urtet næse. Sød mund i pleaserstil, men kedelig. ***(3 ud af 6)

 

Finca de Altura Cabernet Sauvignon 2005, Félix Lavaque, Calchaquí Valley, 40 kr., Fakta

Grønne umodne noter i en vin med friskt udtryk. Savner frugt til at matche lidt rå tanniner ***(3 ud af 6)

 

Doña Paula Cabernet Sauvignon 2004, Luján de Cuyo, Mendoza, 92 kr., AMKA

Charmerende og imødekommende. Behagelig sødme i munden driver at let tilgængeligt værk. ***(3 ud af 6)

 

Finca Los Primos Cabernet Sauvignon 2005, Valentin Bianchi, San Rafael, 55 KR., H.J. Hansen

Holder igen på aromaerne. Let smagskomposition balancerer, uden at efterlade et blivende indtryk. ***(3 ud af 6)

 

 

Merlot

Infinitus Merlot Gran reserve 2002,  Domaine Vistalba, Patagonia, 125 kr., Pedersborg Vin

Stor, intens og smukt udviklet power-merlot i sin bedste alder, tæt struktur og tung, lækker frugt ***** (5 ud af 6)

 

Weinert Merlot 2000, Mendoza, 129,75 kr., H.J. Hansen

Interessant oldschool-merlot efter europæisk forbillede, udviklet næse, saftig struktur **** (4 ud af 6)

Jean Bousquet Merlot 2005, Tupungato Valley, Mendoza, 59 kr. (36,51 kr. for medlemmer), Nordic Wine Club

Sødmefuld mund med en lidt stikkende syre og et tannisk bid, der matcher det grønne i næsen *** (3 ud af 6)

Syrah

Terralis Syrah Reserva 2004; Finca La Chamiza, 90 kr., Theis Vine

Indbydende, næsten portagtig næse. Power syrah på danseben. Tannisk finale. ****(4 ud af 6)

 

Las Moras Shiraz 2005, Finca Las Moras, San Juan 59 kr., Glud Vin

Brombærlikør i næsen. Fin mund i god balance. Lidt kønsløs. ****(4 ud af 6).

 

Las Moras Shiraz 2006, Finca Las Moras, San Juan, 59 kr., Glud Vin

Fadtung og lidt lukket næse. Lidt overkoncentreret, tæt mund. Mangler typicitet. ****(4 ud af 6)

 

Valle Huarpe Syrah 2005, Bodegas y Viñedos José Quattrocchi S.A., 74,50kr., Norton Vinimport

Tiltalende næse. Rustik, lidt kantet mund, men ikke uden evner. Giv luft og tid. ****(4 ud af 6)

 

Finca La Escondida Shiraz Reserva 2004, Peñaflor S.A., San Juan, 73,50 kr., Cappa Vin

Feminin lækker blomsternæse. Munden lidt for skarp og benet. ***(3 ud af 6)

 

 

Blends og andre blå druer

Alta Vista Cosecha Malbec/Tempranillo 2005, La Casa del Rey S.A., Mendoza, 52 kr., Sigurd Müller

Tæt struktur, nydelig frugtig tyngde og en labert solmoden næse af lakrids og brombær ***** (5 ud af 6)

 

Atipax Reserva 2004, Alcazar SRL, Tupungato, Mendoza, 99 kr., Vinens Verden

Velmoden, laber frugt med en tyngde, der flot matcher chokoladenæsen og resten af den afrundede struktur ***** (5 ud af 6)

 

Zuccardi Q Tempranillo 2002, Familia Zuccardi, Mendoza, 159kr. Slagelse Vinkompagni

Stor, intens, fadpumpet, massiv og koncentreret kraftvin med tydeligt spanske aner ***** (5 ud af 6)

 

Trapiche Oak Cask Pinot Noir 2005, Mendoza, 60 kr., AMKA

Subtil, druetypisk næse. Påfaldende tannisk, men ikke uden karakter. ****(4 ud af 6).

 

Postales Del Fin Del Mundo Malbec/Syrah 2005, Bodega Del Fin Del Mundo, Patagonia, 40 kr., Philipson Wine

Pænt og simpelt blend, der vil glæde de fleste på en regnfuld onsdag **** (4 ud af 6)

 

Las Moras Reserva Cabernet Sauvignon/Shiraz 2004, Finca Las Moras, San Juan, 79 kr., Glud Vin

Nyklassisk blend, her med voldsom tanninstruktur og en behagelig poppelopfrugtig næse **** (4 ud af 6)

 

Lurton Bonarda 2005, J&F Lurton, Mendoza, 50 kr., Erik Sørensen Vin

Spændende næse, fersk, ung og fyrig, saftigt syrlig og med passende frugt/tannin-relation **** (4 ud af 6)

 

Chakana Bonarda 2005, Proviva SRL., Mendoza, 69 kr., Glud Vin

Bemærkelsesværdigt moden, let krydret, mund i nogenlunde balance, men helheden uinteressant *** (3 ud af 6)

Bodega Del Fin Del Mundo Pinot Noir Reserva 2005, Neuquén, Patagonia, 100 kr., Philipson Wine
Næsten overkoncentreret pinot-næse. Tæt vin, men på bekostning af typicitet og elegance. ***(3 ud af 6)

 

Masi Tupungato Passo Doble Malbec/Corvina 2005, Vigneti La Arboleda, Tupungato, Mendoza, 84 kr., Bilka

Velstruktureret vin med behageligt blommefrugtig næse og en saftig syre, der hjælper den overmodne frugt på gled *** (3 ud af 6)

 

Paris Goulart  Malbec/Cabernet Sauvignon  Reserva 2005, Mendoza, 85 kr., Malbeck

Let overmoden, sødladen, markant tannisk og fadpakket vin, der stadig er et par år fra drikkemoden *** (3 ud af 6)

 

Privada 2004, Bodega Norton, Luján de Cuyo, Mendoza, 110 kr., Vinens Verden

Saftig og spændstig vin med lækker frugt og godt bid, men uden stor aromatisk spændvidde *** (3 ud af 6)

 

Retamo Bonarda/Malbec 2005, The Wines of Catena, 130 kr./3 liter, Philipson Wine

Uindtagende næse, friskt syrebid komplementeres ikke af øvrige smagselementer ** (2 ud af 6)

 

Cuyum Mapu Barbera, Mendoza, 54,50 kr., Norton Vinimport

Let frugtig vin med en sky næse og en disproportioneret tannin, alt for ung ** (2 ud af 6)

 

Mezcla 2005, Mendoza, 25 kr., Irma

Hygiejnisk acceptabel, men i øvrigt rædselsfuld vin * (1 ud af 6)

Hvid

Chardonnay

Bramare Chardonnay 2004, Vina Cobos, Marchiori vineyard, Perdriel, Mendoza, 429 kr. (241,25 kr. for medlemmer), Nordic Wine Club

Dyb, intens, stor og kompleks powernæse, understøttet af mund i fornem balance, potent **** (4 ud af 6)

Doña Paula Chardonnay 2005, Luján de Cuyo, Mendoza, 92 kr., AMKA

Markant os af spirtnyt træ, frugten maskeret, men syren frisk og helheden spændende **** (4 ud af 6)

Finca La Escondida Chardonnay Reserva 2005, Peñaflor S.A., San Juan, 73,50 kr., Cappa Vin

Ekspressiv, labert solmoden frugtig, rund og velformet pleaser med et befriende syrebid i enden **** (4 ud af 6)

Jean Bousquet Chardonnay 2006, Tupungato Valley, Mendoza, 59 kr. (34,74 for medlemmer), Nordic Wine Club

Frugtsød og floral næse. Feminin og let, men rar mund. ****(4 ud af 6)

Trapiche Chardonnay  2006, Mendoza, 45 kr., AMKA

Lidt gær i en ellers fin næse. Veltillavet, men ikke uforglemmelig. ****(4 ud af 6).

 

Finca Flichman Chardonnay 2005, Mendoza, 48,25 kr., Superbest

Uinspirerende næse. Let mund i fin balance. ****(4 ud af 6).

 

Finca Flichman Vino Reserva Chardonnay 2006, Mendoza, 65 kr., Superbest

Cremet, smørfed næse. God struktur og fyldig mund. **** (4 ud af 6)

Alamos Chardonnay 2005, Mendoza, 90 kr., Philipson Wine

Mainstream-pleaser-chardy, fin citrusnæse, frisk syre, men savner personlighed *** (3 ud af 6)

Fabre Montmayou Chardonnay 2005, Luján de Cuyo, Mendoza, 89,75 kr., Pedersborg vin

Pæn, ung og saftig chardonnay i fin balance, ganske pletfri, men heller ingen stor personlighed *** (3 ud af 6)

 

Trapiche Oak Cask Chardonnay  2005, Mendoza, 60 kr., AMKA

(Lidt for) tydeligt fad i næsen. Og desværre også i munden. ***(3 ud af 6)

 

Finca Flichman Aberdeen Angus Chardonnay 2006, Mendoza, 69 kr., Kjær&Sommerfeldt

Tung, frugtdrevet næse. Fyldig, lidt rustik mund. *** (3 ud af 6)

 

Torrontés

Alta Vista Premium Torrontes 2005, La Casa del Rey S.A., Mendoza, 64 kr., Sigurd Müller

Delikat næse af hyld og altheabolsjer, lille krydret pift, god frugtig fylde, behageligt bitter finale **** (4 ud af 6)

 

Valle Huarpe Torrontes 2006, Bodegas y Viñedos José Quattrocchi S.A., 74,50 kr., Norton Vinimport

Sødladen, let overmoden næse, typisk krydret, muscat-reference, fin syre, men enfoldig *** (3 ud af 6)

Lo Tengo Torrontes 2005,  Bodega Norton, Mendoza, 55 kr., Vinens Verden

Anderledes t., let oxideret, tung næse af rose og lilje, fed og olieret mund, meget speciel *** (3 ud af 6)

Andre grønne druer og blends

Trapiche Sauvignon Blanc 2006, Mendoza, 45 kr., AMKA

God typisk næse. Fin sprød mund. Dejlig vin. ***** (5 ud af 6)

La Flor de Pulenta Estate Sauvignon Blanc 2006, Mendoza, 75 kr., Propperiet

Indbydende næse. Knivskarp mund. Lækker, crisp vin. *****(5 ud af 6)

 

Candela Viognier Reserve 2006, Bodegas Escorihuela Gascon, Mendoza, 79 kr., Østjysk Vinforsyning

Eksotisk frugtnæse. Fyldig mund i god balance. God. ****(4 ud af 6)

 

Candela Legend Sauvignon Blanc/Semillon u.å. , Mendoza, 35,75 kr.,  Østjysk Vinforsyning

Semillon-fed næse. Munden lidt flad, men fin eftersmag. ****(4 ud af 6)

 

Tupun Chardonnay Viognier 2006, Valle de Tupungato, Mendoza, 50 kr., Vinens Verden

Alkohol-domineret tud. Munden lidt mere elegant. Går akkurat an. ****(4 ud af 6)

Infinitus Chardonnay-Semillon 2006,  Domaine Vistalba, Patagonia, 70 kr., Pedersborg Vin

Tung parfumeret næse. Lidt skarp, men fyldig mund. *** (3 ud af 6)

Postales Del Fin Del Mundo Sauvignon Blanc/Chardonnay 2006, Bodega Del Fin Del Mundo, Patagonia, 50kr., Philipson Wine

Gærpræget næse, behagelig mund med subtil sødme. ***(3 ud af 6)

 

Rosé

Jean Bousquet Rosé 2006, Tupungato Valley, Mendoza,  59kr(34,74kr. for medlemmer), Nordic Wine Club

Bolschesød, men delikat næse. Lækker mund. Terasse eller let mad. ****(4 ud af 6)

 

 

Bobler

Bodega Norton Cosecha Especial Extra Brut, 95 kr., Vinens Verden

Kraftig, tæt mousse. Ren og tiltalende næse og god struktur i munden. Fint glas. **** (4 ud af 6)

 

Mapú Curá Extra Brut Chardonnay, Mainque S.A., Agrelo, Mendozo, 80 kr., Malbeck

Lidt spinkel næse. Munden domineret af syre. Udpræget madvin. *** (3 ud af 6)

Extrême Cuvee Speciale Método Tradicional, Cave Extrême, 145 kr. Malbeck

Lidt klodset næse. Fyldig mund, men ikke helt harmonisk. *** (3 ud af 6)

 

 

Hedvin

Malamado Malbec, Familia Zuccardi, 129 kr., Slagelse Vinkompagni

Masser af sol og frugt i næsen. Sød, parfumeret mund. Lækker, anderledes hedvin. **** (4 ud af 6)

Superpremium (> 150 kr.)

Pulenta Gran Cabernet Franc 2005, Mendoza, 200 kr., Propperiet

Voldsomt ekspressiv, imponerende aromatisk, varietal næse, smuk struktur, elegant, flot ***** (5 ud af 6)

Pulenta Gran Corte 2004, Mendoza, 200 kr., Propperiet

Nydeligt læskende struktur, fin syre og ekstremt smagfuld frugt af hindbær og vanille ***** (5 ud af 6)

Finca Flichman Dedicado 2001, Mendoza, 249 kr., Kjær & Sommerfeldt

Helstøbt, velproportioneret, moden og smukt udviklet, stadig markant tannin og saftig syre ***** (5 ud af 6)

 

Terrazas de los Andes Afincado Malbec 2004, Mendoza, 259,75 kr., Skjold Burne

Lækkert blød og indladende frugtighed i både næse og mund, nydelig, velproduceret balance ***** (5 ud af 6)

Terrazas/Lurton Cheval des Andes 2001, Vistalba, Mendoza, 495 kr., H.J. Hansen

Smukt modent udtryk, kompleks og dyb, choko, tobak, store runde tanniner, stadig livlig ***** (5 ud af 6)

Catena Zapata 2001, Mendoza, 550 kr., Philipson Wine

Sødmefuld og velmodnet hindbærfrugt, sprælske syretriller og et kækt tannisk bid til bøffen ***** (5 ud af 6)

 

Benegas Lynch Cabernet Franc 2003, Mendoza, 300 kr., Malbeck

Intens, koncentreret, labert frugtig og alligevel top-spændstig og perfekt struktureret ***** (5 ud af 6)

Val de Flores 2004, Mendoza, 400 kr., Philipson Wine

Dyb, varm, kompleks og uimodståelige næse over en massiv frugtig tyngde i perfekt balance ***** (5 ud af 6)

 

Terrazas de los Andes Afincado Cabernet 2003, Mendoza, 259,75 kr., Skjold Burne

Stor, tung chokoladefrugt, aftereight med 12 cylindre, intens struktur, men stadig imødekommende **** (4 ud af 6)

Mendel Unus 2004, Mendoza, 300 kr., Philipson Wine

Velmodnet, let sødmefuld, saftig og pænt struktureret, elegant og raffineret **** (4 ud af 6)

Clos de los Siete 2005, Mendoza, 150 kr., Erik Sørensen

Kraftfuld struktur, saftspændt frugt, men i let enfoldig, overmoden stil, savner kant og personlighed **** (4 ud af 6)

Luca Syrah 2004, Altos de Mendoza, 180 kr., Philipson Wine

Solmoden næse af fad og en lille tæt frugt, pæn struktur i saftig stil. Bedst om to-tre år. **** (4 ud af 6)

Candela President’s Blend 2003, Mendoza, 129 kr., Østjysk Vinforsyning

Udmærket struktur, laber brombærfrugt og et markant tannisk bid uden at overraske i nogen retning **** (4 ud af 6)

Yacochuya 2003, Salta, 400 kr., Philipson Wine

Olm, viril og dybt seriøs herrevin uddeler tanniske tæsk, betonfrugt og let disproportionerede 16 % **** (4 ud af 6)

Trapiche Iscay 2004, Mendoza, 319 kr., Amka

Let faddomineret kraftanstrengelse af en let ufærdig frugtbombe med stort udviklingspotentiale **** (4 ud af 6)

Zuccardi Zeta 2002, Mendoza, 395 kr., Slagelse Vinkompagni

Imponerende, saftig og flot struktureret vin med masser af alt – også potentiale til mere **** (4 ud af 6)

Doña Paula Selección de Bodega Malbec 2004, Luján de Cuyo, Mendoza, 218 kr., Amka

Intenst nyt fad i toppen, frugten svær at få øje på, men stor fylde i munden, der er saftig og appetitlig **** (4 ud af 6)

Catena/Rothschild Caro 2003, 339 kr., Skjold Burne

Indladende chokoladenæse, veludviklet og behagelig, kraftfuld struktur i fin stil **** (4 ud af 6)

Catena Malbec 2005, Mendoza, 170 kr., Philipson Wine

Skøn, åben og på alle måder tiltrækkende næse, munden elegant og spændstig, lækker **** (4 ud af 6)

Piedra Negra Malbec 2002, J&F Lurton, Valle de Uco, Mendoza, 180 kr., Erik Sørensen Vin

Lille flygtig syre i toppen af en faddomineret næse, pæn frugt og upåklagelig struktur**** (4 ud af 6)

Bramare Malbec 2003, Vina Cobos, Marchiori vineyard, Perdriel, Mendoza, 599 kr. (336,25 kr. for medlemmer), Nordic Wine Club

Flot struktur, intens og labert frugtig, ødsel og givende fra alle hylder, god nu og lige så god en anden gang **** (4 ud af 6)

Clos des Andes 2004, Hélène Garcin, Mendoza, 160 kr., Theis Vine

Ukompliceret og småtung næse, let kantet, vinen er for ung, men bestemt ikke uden potentiale **** (4 ud af 6)

Catena Cabernet Sauvignon 2003, Mendoza, 170 kr., Philipson Wine

Pænt varietal karakter, frisk syre og en elegant og behagelig stil, markant tannin, til mad **** (4 ud af 6)

Bodega Fin del Mundo Special Blend Reserva 2004, Nequen, Patagonien, 170 kr., Philipson Wine

Kraftig struktur med et heftigt tannisk bid, massiv og kompakt frugt, næse uden stor elegance *** (3 ud af 6)

Helene Garcin Poesia 2002, 450 kr., Theis Vine

Europæisk inspireret, let frugt, anderledes elegance, mere slankt og ferskt udtryk, kendervin *** (3 ud af 6)

Bramare Cabernet Sauvignon 2003, Vina Cobos, Marchiori vineyard, Perdriel, Mendoza, 499 kr. (280 kr. for medlemmer), Nordic Wine Club

Stor vin i et dybt og uudgrundeligt udtryk, varm, ødsel og vulgær, kraftigt fadpræg, alkoholisk sødme *** (3 ud af 6)

Achaval Ferrer Finca Mirador 2004, Mendoza, 842 kr., Laudrup Vin

Kæmpevin i perfekt balance, voldsom tannin, tonstung frugt, imponerende – og prisen desværre ditto høj *** (3 ud af 6)

 

Goulart Grand Vin Malbec 2005, Mendoza, 225 kr., Malbeck

Ålerøget, voldsomt tannisk vin med det meste af sin kvalitet i et overdrevet fadbrug *** (3 ud af 6)

Udgået med prop

Cobos Malbec 2003, Mendoza, 999 kr. (580 kr. for medlemmer), Nordic Wine Club

Kaiken Ultra Cabernet Sauvignon 2004, 109,75 kr., Bichel Vine

 

 

Forhandlere

AMKA, http://www.amka.dk

Bichel Vin, http://www.bichel.dk

Bilka, http://www.bilka.dk

Cappa Vin, http://www.cappa.dk

Erik Sørensen Vin, www.esgv.dk

Fakta, http://www.fakta.dk

Glud Vin, http://www.gludvin.dk

H.J.Hansen, http://www.hjhansen-vin.dk

Irma, http://www.irma.dk

Kjær & Sommerfeldt, http://www.kogs.dk

Laudrup Vin, http://www.laudrup.dk

Malbeck, http://www.malbeck.dk

Norton Vinimport, http://www.norton.dk
Nordic Wine Club, http://www.nordicwineclub.com

Pedersborg Vin, http://www.pedersborgvin.dk

Philipson Wine, http://www.philipsonwine.com

Propperiet, http://www.propperiet.dk

Sigurd Müller, http://www.smv.dk

Skjold Burne, http://www.skjold-burne.dk

Slagelse Vinkompagni, www.slagelsevinkompagni.dk

Superbest, http://www.superbest.dk

Theis Vine, http://www.theisvine.dk

Vinens Verden, http://www.wine.dk

Østjysk Vinforsyning, http://www.vignoble.dk

 

Read Full Post »

Nye højder

(2007) 900 meter over havets overflade. Gennemsnitshøjden for vinmarker i Argentina og grundlaget for den særlige argentinske smagsprofil, som adskiller vinene fra de australske, sydafrikanske og amerikanske konkurrenter

 

I Argentina dyrkes der vin i mellem 300 og 2400 meters højde i de østvendte udløbere fra Andesbjergene, som danner en naturlig grænse til Chile i vest. Højden er afgørende for Argentinas mulighed for at skabe velstrukturerede, elegante og komplekse vine, og i kombination med malbec-druen udgør den høje beliggenhed af vinmarkerne Argentinas fremmeste fortrin og grundlaget for den særlige kvalitet, som de bedste vine kan bryste sig af.

For hver 100 meters stigning falder gennemsnitstemperaturen med ca. 0,6 grader; sollyset rammer planternes løv med større intensitet; og luftens indhold af kuldioxid falder med omkring 1 %. Det forlænger modningsperioden og koncentrerer frugtmængden per vinstok. Samtidig er der større udsving mellem dag- og nattemperatur end i lavlandet, hvilket bevirker en accelerering af udviklingen af aromaer i druerne, som dermed potentielt kan lave mere duftkomplekse vine.

Selvom de fleste varme vinregioner har sine højdedrag, fx Adelaide Hills i Australien, Maipo, Maule og Rapel i Chile og El Dorado i Californien, er det sjældent at se et helt lands produktion foregå i tyndere luftlag. Argentina er delt op i 10 specifikke vinregioner, som alle tilbyder varierende højder til forskellige druesorter. Fra Salta og Catamarca i nord over den centralt beliggende Cuyo-region (udtales ’ku-sjo) med under-appellationerne La Rioja, San Juan og Nord-, Syd- og Centralmendoza til Patagonien i syd med appellationerne Neuquén, Rio Negro og La Pampa. Der er ubestrideligt nogle fællestræk ved de malbec-baserede vine, som må tilskrives højden af vækststedet. Det handler om en fokusering af den primære frugts ferskhed i kombination med en veldefineret tannisk struktur og en ph, som kan holdes nede med kun meget lempelig justering. Det giver vine med bedre struktur og fasthed end de fleste australiere, men også vine som opretholder en rustik og ærlig stil, der ikke er så poleret og pæn som mange californiere. Det polerede kan også med nogen rimelighed hævdes om chilensk vin, der nok er vellavet, sundt og charmerende, men som kun sjældent fremviser den samme personlighed og småskæve egenart som sine naboer i øst.

Read Full Post »

Rolland-effekten

 (2007) Den berømte ønologs navn på etiketten åbner dørene til de store markeder for kvalitetsvin. Også selvom Rolland ikke har haft noget at gøre med vinens tilblivelse

Yep, du slipper ikke. Verdens travleste vinkonsulent, ønologiens svar på rejsende onkel Mac, den flyvende franskmand, allestedsnærværende Michel Rolland, kan tælle Argentina blandt sine største aktiver. Ikke alene er den 59-årige Rolland medejer af flere vinprojekter i prestige-regionen Mendoza, men resultatet af investeringerne er faktisk nogle af landets allerbedste vine. Mest omtale har det ambitiøst anlagte projekt på Clos de los Siete (de syv’s vinmark) fået, til trods for at basisvinen til 150 kr. må siges at være noget opreklameret. Topvinene Lindaflor Petit Fleur, Monteviejo og Val de Flores er til gengæld glimrende bud på moderne argentinsk vin.

Rollands signatur
Mere interessant end Rollands egne vine er imidlertid hans virke som rådgivende ønolog for en lang række argentinske vinproducenter. Nogle har brug for gode råd til at finde det perfekte høsttidspunkt eller det perfekte blend mellem forskellige parceller. Andre, og det er i vidt omfang situationen blandt de bedste producenter, benytter Rollands navn som en isbryder på købestærke markeder, der kræver mere end bare vinkvalitet for at ville betale en høj pris for de bedste cuvéer. Som Federico Benegas udtrykker det: ”Når Rolland er her, noterer jeg alt, hvad han siger, nikker og takker. Når han er kørt, krøller jeg sedlen sammen og laver min egen vin. Men jeg har brug for mandens navn på mine flasker … Folk siger ’Federico Benegas, hvem er det, og hvorfor skulle vi betale 50 $ for hans vin?’, men når de ser Rollands signatur på etiketten, er der ingen spørgsmål.”

Read Full Post »