25 % af vin solgt i Danmark tappes fra en pose i en papkasse, og tallet er stigende. Der er både fordele og ulemper ved bag-in-box, og kvaliteten afgøres af prisen – som altid
Det er, om ikke med livet som indsats, så med fare for ridser i både klør fem og det udmærkede januarhumør, at man åbner de ellers relativt lavteknologiske vinindpakninger ved navn bag-in-box (BIB). I en papkasse placeres en folie- eller plasticpose fyldt med vin, som regel tre liter, men der findes også større formater, og via en plastikhane tappes vinen så direkte i glas eller serveringskande. At bryde papforseglingen og med fingrene grave ind den bløde vinposes mørke efter tappehanen er som at medvirke til fødslen af mere end en halvbillig kulturdrik. Smertefuld, til tider langvarig, med iver af forventningens glæde og en endnu større, når krabaten er ude i det fri, og håbet om sund leverance forløses.
Der er forskel på vinkultur og vinforbrug. Det ene er ikke bedre end det andet. Men det første er stensikkert både sjovere og sundere end det sidste.
Mange fordele med BIB
Og sund er vinen som regel, for BIB har den store fordel, at den er garanteret fri for prop (TCA), og at den stort set altid tappes under nogle yderst velkontrollerede forhold. Som regel tappes relativt store mængder ad gangen, og det kan ganske enkelt ikke betale sig at slække på hygiejnen. Posen er ilttæt, og selvom du har tappet det første glas, oxiderer vinen ikke, som den ville gøre, hvis du lod en åben flaske stå i en uges tid eller to. Formatet er lige til at smide i køleskabet, hvor vinen under alle omstændigheder holder sig bedst. En måneds tid bør du i hvert fald kunne regne med. Før åbning har BIB til gengæld ikke den samme holdbarhed som en flaske, og derfor er kasserne sædvanligvis udstyret med en ”best before”-dato, som man gør klogt i at observere. Af samme grund emballeres vine til lagring ikke i BIB; du kan med andre ord være sikker på, at den vin, du køber i en BIB, er optimeret til at blive drukket her og nu. Fordelen ved nem transport, pakning og opbevaring bør også nævnes. Med tre liter i en standard-BIB spares mere end to kg glas og 4,40 kr. i punktafgift til fælleskassen. Det lyder ikke af meget, men med diverse avancer og moms, bliver det hurtigt 10 % af varens pris, som er sparet, foruden altså en del på transportbudgettet. Samtidig er der en indbygget mængderabat på grund af den minimerede håndtering i forhold til omsætningen. Og her i landet er vi oven i købet begavet med en slags magisk prisgrænse på 100 kr., som mange BIB’er kampagnesættes til fra tid til anden. Så er der ofte god valuta for kronerne.
Vinkultur og vinforbrug
Det lyder som lutter lagkage og vinfest over landet, men så enkelt er det selvfølgelig ikke. Der er også problemer med den australske opfindelse fra 1965. Undersøgelser har vist, at mange mennesker har svært ved at begrænse aftenens vinindtag, når de ikke har nogen visuel kontrol med mængden, de tapper. Det er meget nemt at se det, når man har været to om at dele en flaske. Så skal der nok ikke meget mere i halsen den onsdag. Men om det er blevet til en eller to flasker ud af kassen, skal der et større detektivarbejde til at afklare. BIB er altså skyld i en ufrivillig forøgelse af ens vinforbrug, hvis man ikke passer på. Dernæst er BIB eksponent for et generelt problem af mere æstetisk karakter. Beruselsen og drikkens glimrende evne til at skylle vores fede vinterdiæt mod sydligere himmelstrøg er afgjort to af de væsentligste kvaliteter ved konsumvin, som vi kender det. Derefter kommer imidlertid en række aspekter, som mere taler til vores følelser; vinens funktion som nydelsesmiddel, som smagsoplevelse, mindebærer og kilde til spændende associationer. I den sammenhæng er vinverdenens enorme variation central for oplevelsens størrelse; det at prøve noget nyt, at nå nye smagsmæssige horisonter og stikke næsen ind, hvor den aldrig før har været. Udforskning, leg og afveksling. Og det giver BIB ikke. Her er det fire flasker i rap af det selv samme sprøjt som dagen før og dagen før det. Der er forskel på vinkultur og vinforbrug. Det ene er ikke bedre end det andet. Men det første er stensikkert både sjovere og sundere end det sidste.
Og kvaliteten?
Som udgangspunkt er det ingen grænser for, hvor god eller dårlig, hhv. dyr og billig, vin, man kan sælge per BIB. Den københavnske vinforretning Délice solgte indtil for nyligt en Margaux 2002 fra Château Guiney i 3-liters-BIB til 587 kr. (147,75 kr./flaske), og der er ingen formel grund til, at flere kvalitetsfokuserede producenter ikke skulle vælge BIB, i takt med at emballage-typen vinder popularitet på en række attraktive markeder. Når BIB-vin alligevel har et noget blakket ry, skyldes det, at mange mener at have punget mange penge ud for et vinprodukt, når de har blødt 129 kr. i det lokale supermarked. Mange glemmer at dividere med 4 for at få flaskeprisen til sammenligning; i dette tilfælde 32,25 kr. Undskyld, men det beløb får man altså ingen stjernevin for. Prøv at betale 200 kr. for en BIB hos din vinhandler. Det giver 50 kr. per flaske plus merværdi-effekten af den lavere afgift og transportomkostning. Så skal du se kvaliteten følge med flaskerne og mere til.
Holmgårds 